Hotel Sertorelli ligger ca. 100 meter fra den hyggelige gågade og ca. 300 meter fra skiliften i Cervinia. Familien Sertorelli har huset italienske turister i over 60 år, og på hotellet hersker der en rolig og hyggelig stemning.
Hotellets restaurant byder på morgenmadsbuffet og det traditionelle italienske køkken til middag. Hotellet råder over bar, stor fælles opholdsstue, pejsestue, legerum, elevator, privat parkeringsplads. Mod betaling: opvarmet garage, saunaer (to i alt), jacuzzi og solarium.
Læs mere om Sertorelli Sport Hotel
Alle værelserne råder over satellit-tv med betalingskanaler, telefon, radio, pengeskab og badeværelse med hårtørrer, toilet og bruser eller badekar.
- Comfortværelser er møbleret med to store senge, og næsten alle råder over balkon. Her er der ikke mulighed for en ekstra opredning.
- De Luxe værelser er møbleret med to store senge og minibar, og alle råder over balkon. Det er muligt at få en ekstra seng på værelset.
Junior Suite råder over opholdsstue og minibar, og de ligger med en fin udsigt til Cervino-bjerget. Nogle har balkon. Det er muligt at få to ekstra sovepladser (enten i to enkeltsenge eller i sovesofa) på værelset. Ved fire personer vil der ikke være noget opholdsrum.
Suite er større end Junior suite og råder over opholdsstue og minibar samt to badeværelser, af hvilke det ene med jacuzzi. De har alle balkon med fin udsigt til Cervino-bjerget. Det er muligt at få to ekstra sovepladser (enten i to enkeltsenge eller i sovesofa) på værelset. Ved fire personer vil der ikke være noget opholdsrum.
Prisen inkluderer adgang til fitnessrum. Mod betaling kan gæsterne benytte sig af sauna og jacuzzi, shiatzu- og shintai-massage. På hotellet er det desuden muligt at arrangere udlejning af skiudstyr (ski og skistøvler) samt at benytte ski-depot.
Læs om værelserne på Sertorelli Sport Hotel