Vi var glade for byen og skiområdet. Opholdsstedet levede ikke helt om til vores forventninger. Det er vores opfattelse, at lejlighedensstandard ikke lever op til prisen. Det positive ved lejligheden var, at den var stor og forholdsvis godt indrettet. Af negative ting vil vi nævne, at døre og vinduer udtil altanen var meget utætte hvilket bevirkede, at der var koldt i lejligheden. I den uge (7) hvor vi var der var der mange frostgrader og en del storm, med snestorm til følge. Døren ud til altanen var så utæt, at der kom fygesne ind i stuen, som lagde sig langs vinduspartiet. Det var et funktionelt køkken, men der var meget lidt køkkengrej og der manglede det allervigtigste for os danskere, nemlig kaffemaskinen. Det tildelte skiskab var så lille, at der dårligt kunne være et par støvler og et par ski og vi var altså 5 personer.
Jeres kørselsvejledning er for dårlig. Kørselsvejledningen bør i tekst præciseres yderligere.
I materialet om boligkomplekset på jeres hjemmeside står der, at boligen ligger ved siden af pisten og liften. Dette er ikke forkert, men Liften, som iøvrigt kun bringer en op til 2 sorte løjper, var ikke åben i den uge vi var på stedet. Den piste som startede uden for boligkomplekset havde ikke forbindelse med andre pister eller lifter. Pisten sluttede i byen, hvorfra man skulle gå 300-400 meter for at komme op til den centrale kabinebane. Så det der med ski til og fra boliegn holder ikke helt. Vi valgte, at kører i vores egen bil hver dag fra boligen til parkeringspladsen ved den centrale kabinebane.
Vi vil ikke anbefale andre dette Boligkompleks, men derimod området. En anden gang vil vi selv foretrække, at bo i selve byen.
Rejseperiode | Februar 2005 |
Antal rejsende | 3 voksne, 2 børn |
Navn | Ebbe, Regstrup |
Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.
Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.