Hotel L'Espoir er et hyggeligt skihotel i skiområdet Antagnod (1710 m.o.h.), hvor man finder fem pister (18 km) og tre skilifter. Man kan også tage til Champoluc (4 km), hvis man ønsker lidt mere udfordring. Hotellet, som er nabo til Residence Trompe-L'Oeil, ligger blot 250 m fra nærmeste skilift og ca. 500 m fra det lille bycentrum, hvor man finder tre restauranter.
Når man træder indenfor, finder man først receptionen og et hyggeligt opholdsrum med alpehyttestemning og morgenmadssal, hvor der serveres buffet. Hotellet har også skidepot, lille træningscenter, vaskemaskine, lille legeplads til børnene og parkering til gæsterne (man parkerer gratis langs med vejen). Der er ikke restaurant på stedet.
Læs mere om Hotel L'Espoir
Værelser:
- Hotellets 7 værelser er alle pænt indrettede med satellit-tv, minibar, værdiboks, wi-fi (mod tillæg) og eget badeværelse med toilet, hårtørrer og bruser. Alle værelser har selvstændig indgang udefra og et par af værelserne har tilmed balkon. De er alle indrettet som dobbeltværelser, men 5 af dem har mulighed for en ekstra opredning og et enkelt værelse kan huse to ekstra opredninger til en familie på fire personer.