Rejser til Tocco da Casauria
Tocco da Casauria er en lille kommune på ca. 3.000 indbyggere, beliggende på en bakketop over dalen ved floden Pescara, ca. 45 km inde i landet fra hovedbyen Pescara og ca. 60 km syd-øst for regionshovedstaden L'Aquila.
Byen er en del af de samfund, der orienterer sig mod bjergmassivet Majella og dens bjergkæder Majella og Morrone, som troner i baggrunden og præger udsigten fra byen.
Trods den overkommelige størrelse, citerer flere guidebøger at følgende monumenter gør byen til et værdigt besøgsmål: kirken Madonna delle Grazie fra 1603, kirken San Domenico med sin portal fra 1595 og sognekirken San Eustachio fra det 12. århundrede, der delvist blev ødelagt under et jordskælv i 1706 og umiddelbart efter genopført.
Der er et lille udvalg af spisesteder i byen. Blandt andet ligger der én restaurant i det historiske centrum nær middelalderborgen, der fungerer som restaurant og vinbar. Ellers skal man nogle få kilometer ud af byen for at finde et større udvalg.
Der er togstation i nabobyen Torre de' Passeri, ca. 6 km derfra. Togforbindelsen kører mellem Pescara og Sulmona.
Rejser til Italien
Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her