Rejser til Pescara

Strandliv med hvidklædte bjergtoppe i baggrunden. Book en rejse til Pescara med fly, billeje og feriebolig.

Pescara er en hyggelig lille storby med lækre strande, gode forbindelser til omverdenen og et dejligt klima. Hos Escapeaway kan du finde rejser til Pescara i en pakkeløsning, som inkluderer flybillet, lejebil i lufthavnen og udvalgte ferieboliger i området. Søg og book de bedste boliger nu! Byen tilbyder dig rigelig med adspredelse for at dække dine feriebehov med familien. Bred sandstrand og promenade, cykelstier og områder med begrænset trafik så du kan udforske den livlige by uden stress. Oplev en storslået natur og smag traditionelle egnsretter.

Universitetsby

Pescara er hovedby i provinsen Pescara, og er med sine godt 120.000 indbyggere regionen Abruzzos største by. Den ligger lige ud til Adriaterhavet, hvor floden Aterno-Pescara munder ud. Byen byder på udmærkede strande og et ganske stort og levende bycentrum takket være sin status som universitetsby.

Strandpromenade og hvad dertil hører

Der er blevet bygget en yderst moderne og imponerende gangbro over kanaludmundingen, således at byens mange kilometer brede fortove og cykelstier langs med havet nu er forbundet i en næsten lige linje. Naboskabet til havet byder på flotte brede strande, næsten 20 kilometer strandpromenade langs med byen og dens forstæder, der er udstyret med lido'er, legeområder, aktivitetsområder, restauranter, diskoteker, barer og leben til ud på de lyse timer af døgnet. I den sydlige ende af byen ligger de store villaer, og her hersker en mere dæmpet stemning langs med kysten. Det er også i den sydlige ende at man finder byens stadion.

Tempofyldt og farverig

Byen fremstår som en pulserende storby og indbyder med et levende bycentrum, ikke mindst takket være dens position som universitetsby, til mindre storbyferier eller dagsudflugter, hvis man er bosat på landet i et roligere tempo, men trænger til at komme i kontakt med nutidens tempofyldte og farverige verden.

Summer af liv

Byens historiske centrum er meget lille, da det meste blev ødelagt under den sidste verdenskrig, men det der er tilbage summer af liv, da de fleste af husene i dag er indrettet som pubber og barer.

 

Mere information til din rejse til Pescara

Pescara ligger ved udmundingen af floden Aterno-Pescara på Adriaterhavskysten i regionen Abruzzo i den centrale-østlige del af Italien. Med sine omkring 122,000 indbygger er det den største by i Abruzzo-regionen og hovedstaden for provinsen Pescara. 

Byen er kendt for sine gode strande og sit universitet, der skaber et livligt og farverigt bycentrum. Ganske vist er byens historiske centrum forholdsvis lille, da det meste af det blev ødelagt under Anden Verdenskrig, men til gengæld er masser af liv i den del, der er tilbage, eftersom der er indrettet mange pubber og barer i denne gamle del af byen.

Pescara byder også på en næsten 20 kilometer strandpromenade langs med byen og dens forstæder, der er udstyret med restauranter, barer, diskoteker, lidoer, legeområder, og aktivitetsområder. De mange kilometer brede fortove og cykelstier langs med havet er tilmed forbundet i en næsten lige linje, eftersom der er bygget en moderne gangbro over kanaludmundingen. 

Blandt byens største seværdigheder er katedralen i Via D'Annunzio, som blev bygget i 1930erne i romansk stil oven på en forfalden middelalderkirke. Katedralen er tilegnet byens helgen, Sankt Cetteus, og blev blandt andet til takket være donationer fra byens berømte digter, Gabriele D'Annunzio, som donerede til projektet i ren nostalgi over at være døbt i den middelalderlige kirke, der udgjorde katedralens forgænger.

En anden af byens store seværdigheder er den før omtalte gangbro Ponte del Mare, eller på dansk “Hav-broen”, der forbinder den sydlige del af byens kyst med den nordlige. Broen er hele 466 meter lang og dermed den længste gang- og cykelbro ikke bare i Italien, men i hele Europa. 

Hver juli måned er byen desuden vært for en international jazz-festival, Pescara Jazz, som var den første sommer-festival dedikeret til jazzmusik i Italien. Siden 1969 har den ikke bare været regnet for den første, men også én af de vigtigste jazzfestivaler i Europa, ifølge flere internationale musik-tidsskrifter.

Transport

Det er nemt at komme til Pescara både i bil og med offentlig transport, da Pescara togstation ligger centralt placeret mellem Ancona nord for byen og Bari i syd, og ca. 4 timers togkørsel fra Rom. Der er opført en nyere statinsbygning og en kæmpe parkeringsplads med 2.-3.000 parkeringspladser, hvorfra det er muligt at gå ned til strandpromenaden.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Pescara