Agriturismo i Loreto Aprutino i Abruzzo

Agriturismo Le Magnolie

Swimmingpoolen ligger i grønne omgivelser Den elegante pejsestue Spisesalen under hvælvede lofter
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gården ligger i 300 m.o.h. i et landligt område, dog således at du føler dig underlagt bjergmassiverne Camicia (Gran Sasso) og Majella, der med sine ca. 2.500 meters højde tårner over denne del af Abruzzo og minder én om hvor fantastisk en region, du er havnet i. Herfra er det kun tiden, der sætter grænser for, hvad du kan nå at se, da kysten blot 30 km fra landstedet og der er ca. 4 km til nærmeste by, hvor du finder alle bekvemmeligheder.

Ski- og strandtur på samme dag

Her kan man, så længe der er sne på bjergtoppene, stå på ski om formiddagen og med 30 km til kystens bedre strande bade om eftermiddagen, og i siestaen er det oplagt at dvale ved det vidunderlige poolområde, som ejeren Mario har indrettet her på Agriturismo Le Magnolie. Der er ca. 4 km til byen Loreto Aprutino, hvor man finder alle fornødenheder.

Læs mere om Agriturismo Le Magnolie

Cypres-alléen byder dig velkommen

Man bydes velkommen til dette store landsted af en allè af cypresser, en mark af solfangere og gårdens venligtsindede hunde. Landstedet råder over 26 hektar jord og fremstår velholdt. På grunden er der opført tre primære huse. Hovedhuset, der rummer de fleste lejligheder, restaurant og fællesstue; La Chiesa, hvor man finder yderligere lejligheder; og et nyere hus, hvorfra der føres virksomhed, og som officielt er indrettet til reception. Her afholdes der desuden diverse arrangementer, så som madlavningskurser. Det sidstnævnte hus er beliggende afsides i forhold til lejlighederne, og skæmmer hverken for udsigten eller på anden vis generer den daglige harmoni på gården. Agriturismo Le Magnolie har mange års erfaring med ferieudlejning, desuden har de vundet et utal af præmier for deres olivenolie, som gennem de seneste 20 år har været økologisk, ligesom deres øvrige landbrugsprodukter er det: honning, frugt, safran, dyrehold. Noget af den landbrugsmæssige produktion foregår på stedet, mens andre dele er flyttet ud af huset.

Ejerne tager imod med hjertevarme

Mario og familien står til gæsternes rådighed hele døgnet og vil altid kunne være behjælpelige, skulle man få brug for at tilkalde en læge eller andre mindre alvorlige situationer. En tryghed, som de ikke tager for givet, men som de er glade for at kunne formidle. Der er således også stor hjælp at hente, hvis man vil have arrangeret en særlig dag eller bare gerne vil have gode råd til, hvad man kan og bør se i regionen. I hver lejlighed finder man en udførlig velkomstmappe, der fungerer som introduktion til stedet og området. Blandt andre serviceydelser kan nævnes, at der er mountainbikes til gæsternes rådighed.

Hovedhuset gemmer på lidt af hvert

Fra forsiden kommer man ind i en lille fællesstue med pejs, hvorfra man har adgang til lejligheden Neole på venstre hånd. På højre side løber en lang gang, der fører ned til og forbi værelserne Olivo og Quercia samt lejlighederne Luna, Nonna og Sole. På bagsiden af hovedhuset, der ligger på en skrånende grund, og derfor er der tale om etagen under finder man lejlighederne Rosina og Stella i en bygning, der kaldes for Ricovero, samt gårdens restaurant- og morgenmadssal, terrasseområde og opmuret grillområde samt fjernsynsstue med sofaarrangement, elektrisk klaver og en væg fuld af film. Alle gæster i hovedhuset har eget udeområde fordelt på haveområderne, hvor der vil være bord og stole og pavillon eller parasol for at give skygge.

Restauranten er beliggende under opmurede, hvælvede lofter, der er udført som stjerner, møblementet består af træstole og -borde med ternede stofduge. Middagen serveres på forudbestilling som folkekøkken, hvor alle spiser den samme menu samlet, naturligvis varierer retterne dag for dag. I køkkenet er man specialister i fødevareallergier, hvis der er gæster med særlige behov. Er det godt vejr, serveres måltiderne naturligvis på terrassen med udsigt til skovklædte bakker og bjergtoppene – fra oktober til marts er de sneklædte. Man finder bordfodbold og bordtennis på terrassen. Indtil videre gælder det, at det kun er i receptionen, at der er adgang til wi-fi internet. Der er også vaskerum på stedet (mod tillæg).

La Chiesa

Er beliggende modsat poolen i forhold til hovedhuset og ligger en smule gemt blandt gamle træer og buske. Her er der indrettet tre lejligheder: Girasole, Pero og Podere, der alle har egen terrasse i forbindelse med beboelsen. Nedenfor huset finder man endnu en lejlighed, Mimosa, der er beliggende for sig selv i et lille træhus og med egen terrasse.

Poolområdet

Poolen er udført som et ligebenet ’T’ og er beliggende i en stor have ved siden af hovedhuset. I det ene hjørne finder man spa-funktion, mens der for enden af poolen er opført en vippe, da ejeren selv ynder at hoppe i vandet. Omkring poolen er der indrettet soldæk med liggestole i gode materialer og en hyggelig terrasse under tilgroet pergola.

Haveområderne

Omkring husene er der indrettet flere haveområder, hvor der er gode muligheder for enten at skjule sig for solen eller netop dyrke den. Der er nemlig indrettet forskellige bord og stole-opstillinger til fri afbenyttelse, en indbydende hængekøje i skyggen ét sted eller en lænestol i en rolig krog et andet sted. Endelig kan man fra april ganske gratis benytte sig af afgrøderne i urtehaven.

Lejlighederne på Agriturismo Le Magnolie

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Gæstebedømmelser af Agriturismo Le Magnolie

Læs personlige anmeldelser af Agriturismo Le Magnolie som ligger i Abruzzo. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Agriturismo Le Magnolie. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 11 anmeldelser fra Agriturismo Le Magnolie

Fremragende

Vores ophold var en stor oplevelse. Stedet er smukt med fantastisk udsigt til bjergene. Middagen var yderst delikat, hvor den ene lækre ret afløste den anden. Marios værtsskab var præget af ligefremhed, humor og stor omsorg for gæsterne. Vi fik en fin indføring i Le Magnolies fremragende gastronomi. Morgenmaden var også superb med bl.a. diverse hjemmelavede marmelader.

Læs mere

fantastisk atmosfære og ro

vi har igen nydt 10 dage hos Mario og hans familie. Har især nydt aftenmåltiderne, hvor man tilmelder sig om morgenen, og kommer og spiser ved langbord med de andre tilmeldte gæster. Maden er ægte Italiensk, gode råvarer fra området og lækkert og enkelt. Poolen og området er skøn - ungerne nyder især vippen :-) fantastisk sted og fantastisk udsigt til bjergene uanset hvor man kigger hen.

Læs mere

Dejlig lejlighed i smukke omgivelser

Denne lejlighed ligger i virkelig smukke omgivelser tæt på Gran Sasso bjergene og 3 naturparker. For de cykelentusiastiske er området fantastisk med mange ruter og variereret landskab. Lejligheden er velindrettet og veludstyret. Mario og hans folk er meget gæstfri og maden på gården virkelig dejlig. Skønt med friske grøntsager, som man frit kan plukke til eget brug. Eneste minus er at den ene hovedtilkørselsvej til adressen er lukket og har været det i 2 år. Dette giver en del længere køretid, når man skal til visse udflugtsmål og kan gøre det svært at finde op til gården.

Læs mere

MEGET flotte omgivelser!!!

Stedet levede HELT op til vores forventninger, lejlighederne levede i den grad op til vores forventning, værterne er MEGET gæstfrie og imødekommende, det samme var deres 5 hunde, som gik frit omkring (på nær om aftenen/natten) de var utrolige kærlige og ville MEGET gerne snakkes med:-) Derudover havde de en bugnende køkkenhave, hvor vi kunne høste alt det vi ville-super lækkert!!!
Regionen Abruzzo er en helt utrolig naturoplevelse, er det flotteste vi har set i Italien-man kan dog godt se at regionen er een af Italiens fattigste ift veje og husene i de små bjergbyer. Vi kørte derned med overnatning i Østrig, hvilket kan anbefales, da der er langt derned
Men kan VIRKELIG anbefale stedet og området.

Læs mere

Fremragende ferie

Fantastisk sted i det skønne abruzzo. Gården har charme og sjæl, maden er fantastisk og poolområdet fås ikke meget bedre. Værtsfamilien gjorde deres yderste i enhver henseende for at gøre opholdet optimalt, og oplevelserne ligger lige uden for døren. Ikke en charterferie, men en ferie for hele familien.

Læs mere

Autentisk og afslappende

Bedste skønneste ferie - hvis man er til ingen kontakt med omverdenen og de sødeste mennesker, pool, natur så langt som øjet rækker og lækreste mad!! Dejlig spartansk italiensk lejlighed, Mange skønne ture i området - bil et must. Fint med leje gennem In-Italia.

Læs mere
 
search map