|
Her finder du forslag til dem, der søger stemningsfulde smalle gader, elsker lidt historisk forfald og sætter pris på den hjertelige og familiære gæstfrihed - som på charmerende vis ikke altid er på hotellernes professionelle niveau.
|

 Vi har nu i over 10 år stødt på adskillige mere eller mindre kendte småbyer, hvor vi har fornemmet en særdeles god stemning. Der er måske ikke et svømmebassin eller aircondition og måske tales der heller ikke engelsk i receptionen og på byens eneste spisested har de ikke noget menukort ... men vi elsker selv tanken om at man kan rejse på opdagelse, som Hemingway og H.C. Andersen selv måtte have gjort det i sin tid. Gå på opdagelse i det, vi selv betragter for at være det autentiske Italien ... endnu.
|
Udvalgte ferieforslag
|
|
|
Mange forbinder sikker regionen Campania med Amalfikysten og Sorrento, men Campania har så meget mere at byde på for den eventyrlystne rejsende som ønsker opleve det ægte Syditalien.
|
|
De fleste af os vil gerne se og opleve så meget som muligt på vores ferie, men da Sicilien er den største ø i Middelhavet, bør man prøve at begrænse sig, for ikke at bruge for meget tid på de små og snævre veje. Ved at bo to eller tre forskellige steder under ferien, kan man opleve meget uden at skulle køre alt for langt.
|
| |
Ikke mange andre steder i Italien finder du omgivelser der som regionen Venetos uspolerede bagland indbyder til afslapning og nydelse i dejlige, naturskønne omgivelser. Vi taler naturligvis om vindistriktet Valpolicellas uendelige vinmarker, vinruten Strada di Prosecco, som er præget af stemningsfulde byer og uovertrufne naturoplevelser. Den smukke natur bærer i øvrigt præg af de mange og velbevarede villaer kaldet ville palladiane, efter 1500-tals arkitekten Andrea Palladio.
|
|
Le Cinque Terre ligger smukt langs med den østlige del af den Italienske Riviera på grænsen til Toscana. Her ved kysten finder man de 5 små byer Monterosso, Vernazza, Corniglia, Manarola og Riomaggiore.
|
| |
Bosa er en ganske speciel og hyggelig by som ligger i det smukke nordvestlige hjørne af Sardinien. En stor del af byen gennemskæres af en flod, som løber cirka 2 kilometer fra havet mod Bosas bagvedliggende bjerge.
|
|
Lucca er kort sagt en vidunderlig by. Er man først kommet her én gang, vender man sikkert tilbage.
|
| |
In-Italia tilbyder indkvartering for pengepunge i alle størrelser på Amalfikysten, og skulle man høre til dem der ynder at bruge det meste af feriebudgettet på fx god mad (og den er virkelig god her!) og vin eller oplevelser frem for på ferieboligen, så er her godt nyt.
|
|
Ved Ortasøen føler man sig hensat til en tid, hvor masseturismen ikke eksisterede. Den lille underskønne sø, som ligger tæt på Malpensa Lufthavn i Milano (blot ca. ½ times kørsel), lokker med natur og kultur … og en intimitet og uforstyrrethed, som nabosøerne Maggioresøen og Comosøen ikke kan leve op til.
|
| |
I Italiens sydligste regioner Basilicata og Apulien finder du en uspolerethed og en originalitet, som norditalienerne visse steder har givet køb på.
|
|
Få steder har Middelalderen efterladt sig så mange og så prægtige spor som i Toscana. Overalt, om det så er i storbyerne, i bjergene, ved kysten eller i landsbyerne, finder vi borge, kirker og paladser, der stammer fra denne periode, hvor kultur og handel blomstrede i Toscana og gjorde området til et af Europas førende på stort set alle områder.
|
| |
|