Udvalgte ferieforslag
|
|
|
Mange forbinder sikker regionen Campania med Amalfikysten og Sorrento, men Campania har så meget mere at byde på for den eventyrlystne rejsende som ønsker opleve det ægte Syditalien.
|
|
Ved Ortasøen føler man sig hensat til en tid, hvor masseturismen ikke eksisterede. Den lille underskønne sø, som ligger tæt på Malpensa Lufthavn i Milano (blot ca. ½ times kørsel), lokker med natur og kultur … og en intimitet og uforstyrrethed, som nabosøerne Maggioresøen og Comosøen ikke kan leve op til.
|
| |
En ferie på Amalfikysten kan gøres på mange måder. De fleste nøjes stadig med se Positano, den berømte domkirke i Amalfi – og hvis der er lidt ekstra tid, gøres der måske også stop i bjergbyen Ravello. Ikke et ondt ord om det, men for de der har lyst og mod til at gå til venstre, når alle andre går til højre, venter der helt uforglemmelige oplevelser bare et stenkast fra de horder af turister, der dagligt indtager Amalfikysten i store busser.
|
|
Alene det faktum, at byen er bygget på store pæle, der er blevet hamret ned i den bløde undergrund, er nok til at gøre den spændende, men byens besynderlige historie gennem århundrederne har også frembragt en på alle måder bemærkelsesværdig by med kunstskatte og arkitektoniske perler, hvis lige man ikke ser noget andet sted i verden.
|
| |
En rejse til Italiens mest autentiske områder indeholder en merværdi: Det er en rejse i en kultur der har været - og stadig er - tæt knyttet til et frodigt klima og landbrug. Det er en rejse gennem teknikker og produkter som er tæt knyttet til territoriet og de lokale traditioner. Vi tilbyder dig en anderledes oplevelse som er en del af dette, og som begynder med at du og din familie adopterer et oliventræ!
|
|
Her mødes nord og syd. Her finder vi skellet mellem sydens olie og nordens smør, og her spiser man polenta i stedet for pasta. Verona var oprindeligt en romersk bosættelse. Den nød tilnavnet “Urbs Nobilissima” og blev under Julius Cæsar den nordlige port til det centrale Romerske Imperium, til Imperiets italienske kerne.
|
| |
I den midterste del af Italien mod øst fra Rom ligger regionen Abruzzo. Regionen fremstår som en uopdaget diamant med muligheden for mange spændende oplevelser ikke mindst når det kommer til natur såsom høje bjerge, lave dale, storslåede højsletter og smukke søer.
|
|
Vi foreslår en rejserute, som lægger vejen forbi betagende landskaber som sø, hav og vinmarker. Vi sætter fokus på selvforkælelse og ekstravagance.
|
| |
På Siciliens nordlige kyst ligger det lille fiskerleje Borgo San Gregorio. Der er virkelig ikke tale om en storby, men om nogle få fiskerhuse, der er beboet af de lokale indbyggere, som er forblevet her.
|
|
Gardasøen er blandt Italiens mest berømte turistdestinationer og ikke uden grund. Variationen i landskabet fra nord til syd gør, at der hele tiden er noget spændende at se og opleve. Søens placering gør det ligeledes let at tage på udflugter til byer som Verona og Venedig, op i Dolomitterne eller en tur til en af de mindre søer i nærheden. Når området er så eftertragtet, skulle man mene, at det ikke er muligt at finde steder at bo uden at man skal betale en mindre formue – men det er det faktisk.
|
| |
Den gamle fæstning og den normanniske domkirke i byen danner byens profil og atmosfære.
Fra fæstningen dominerede man havet nedunder. Torvet foran domkirken er udsmykket med palmer og traditionelle caféer.
|
|
Når man tænker på Norditalien som helhed kan man ikke undlade at benævne de søer, som præger denne del af den italienske halvø. Vi foreslår en rejserute, hvor det er muligt at opleve de tre søers forskelligheder på en uge !
|
| |
Syditalien er for mange Italiensentusiaster ”det ægte Italien”, det Italien som vi alle drømmer om. Mange byer og landsbyer ligger stadig næsten urørte hen og præges ikke på samme måde af turisme som i Norditalien. Kultur og tradition er stærke ord for befolkningen, som tager imod besøgende med åbne arme både på restauranter og i butikker og ikke mindst på de mange charmerende og stemningsfyldte ferieboligsteder, som findes her.
|
|
Men med In-Italias kulinariske oplevelser bevæger vi os et skridt i den rigtige retning mod en bedre italiensk madforståelse, som kunne være et indblik i hemmeligheden bag pastaens perfekte konsistens, kunsten af et veltilberedt måltid med få gode råvarer eller måske fordybelse i regional madkultur.
|
| |
De fleste af os vil gerne se og opleve så meget som muligt på vores ferie, men da Sicilien er den største ø i Middelhavet, bør man prøve at begrænse sig, for ikke at bruge for meget tid på de små og snævre veje. Ved at bo to eller tre forskellige steder under ferien, kan man opleve meget uden at skulle køre alt for langt.
|
|
Cilento Naturreservat strækker sig ud over 181.000 hektarer og er et af Italiens største reservater. Det blev grundlagt i 1991 og blev erklæret kulturskat af UNESCO i 1997.
|
| |
Hvem drømmer ikke om at tage med familie og venner til Italien for at nyde dette vidunderlige land på bedste vis? Findes der mon noget bedre end at bestille en herlig, privat villa helt ned til vandet og nyde den skønne havbrise og se solen gå ned i horisonten?
|
|
Italien er med rette kendt og elsket for sine vine. Alle italienske regioner producerer vin, nogle væsentlig mere kendte end andre. Vores lille vinrute bringer dig gennem to af de meget kendte og et af de mindre kendte områder.
|
| |
I Sorrento er der højt til himmelen, panorama for alle pengene og masser af historie. Turismen har blomstret her – side om side med egnens berømte og velduftende citrontræer – siden Keats, Dickens, Scott, Wagner, Goethe, Ibsen, Nietzsche og vores egen H. C. Andersen kom forbi på deres dannelsesrejser i deres søgen efter inspiration, sol og varme.
|
|
Få steder har Middelalderen efterladt sig så mange og så prægtige spor som i Toscana. Overalt, om det så er i storbyerne, i bjergene, ved kysten eller i landsbyerne, finder vi borge, kirker og paladser, der stammer fra denne periode, hvor kultur og handel blomstrede i Toscana og gjorde området til et af Europas førende på stort set alle områder.
|
| |