Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien med In-Italia
     
Print siden
Bookmark and Share
Mange vil sikkert mene, at det er umuligt at finde en stor spændende by i Toscana med rige levn fra både Middelalderen og Renæssancen, som ikke er helt overrendt af turister. Men den findes, og den hedder Arezzo.

Domkirke

Byen hører til blandt Toscanas mest velhavende og er i resten af Italien især kendt for sin store produktion af guldsmykker og for sine mange antikvitetsbutikker. Byen har yderligere kunnet føje den fjer til hatten, at store dele af Roberto Benignis berømte film ”Livet er smukt” er blevet optaget i byens gader.

Arezzos historie går tilbage til etruskerne, da den var en af dette mystiske folkeslags stærkeste byer. Siden blev den en vigtig by i Romerriget, og levn fra begge disse perioder kan beundres på byens arkæologiske museum, som for øvrigt ligger tæt ved det romerske amfiteater.

Giostra del Saracino

Et endnu mere spektakulært minde fra fortiden er den bronzestatue af et fabeldyr, ”Kimæren”, fra den etruskiske periode, som man ser mange kopier af rundt omkring i byen.

Fra Middelalderen kommer flere spændende kirker, som blandt andet Pieve di Santa Maria med den besynderlige facade og domkirken. Men byens største attraktion for kunstelskere finder vi i kirken Chiesa di San Francesco, hvor en af renæssancemaleren Piero della Francescas største og mest betagende arbejde befinder sig. Den store freskocyklus ”Det Hellige Kors' legende” blev til i årene 1452-1466. Historien om Den Forbudne Frugts Træ, der siden giver træet til Jesu Kors, og alle forviklingerne undervejs, breder sig over hele området bag ved hovedalteret, men også mange andre steder i kirken finder vi spændende malerier fra forskellige epoker.

Piazza Grande

Arezzo har flere hyggelige gader med et bredt udvalg af butikker, restauranter og caféer, men de fleste vil nok glæde sig mest over den skrånende Piazza Grande, hvor antikvitetsbutikkerne ligger tæt. Her ser man fascinerede eksempler på butikker der den dag i dag benytter de gamle lokaler med store stenskranker, som har været brugt fra Middelalderen op til vore dage.


For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk

Til forsiden
Home .

Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien - Toscana
Arezzo - Toscana
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Arezzo
  • fra København: 1809 km
  • fra Oslo: 2357 km
Se flere afstande
In-Italia A/S
Medlem af Rejsegarantifonden
Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!