Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien med In-Italia
   
Print siden
Bookmark and Share
Catania er Siciliens andenstørste by og ligger syd for Etna, den venlige vulkan, som den kaldes, hvis profil er synlig fra hele byen. Catania er en gammel handelsby, som ligger langt fra den palermitanske formalitet. På byens marked, som endnu holdes hver formiddag undtagen helligdage, plejede bønderne fra det frodige bagland at mødes med de handlende der kom ind med deres skibe.


Det meste af byen blev helt ødelagt i slutningen af 1600-tallet, så dens udseende er i dag præget af genopbygningen i 1700-tallet. Byen, der i dag har ca. 350.000 indbyggere, har også Italiens tredjestørste lufthavn og et stort handelsområde med enorme indkøbscentre, syd for centrum ved Misterbianco.


Går man en tur rundt i centrum, kan byen virke meget kaotisk og larmende med ivrige aktiviteter over det hele. Bycentrum strækker sig bagved den gamle havn og dens pulserende hjerte i Via Etnea, som går fra Villa Pacini til Villa Bellini. Centrum er blevet kraftigt renoveret i de seneste år, så monumenterne og de store palæer fremstår velholdte og indbydende. Under en kort udflugt er det værd at besøge domkirken, rådhuset og elefantspringvandet (elefanten er Catanias symbol), som står på torvet. Villa Bellini og den tilhørende have er et godt afslapningssted, efter at man har været igennem via Etnea med dens mange forretninger.


Vælger man at opholde sig i byen anbefaler vi, at man oplever byens gader og prøver de mange små spisesteder. Etnas sorte lavasten præger mange af de gamle huse, hvor man ikke opsatte de mere pompøse facader, som ellers pryder palæerne. I Catania ligger desuden Teatro Massimo Bellini, tilegnet byens mest kendte komponist. Her opsættes der jævnligt operaer, ikke mindst Bellinis "Norma", hvis premiere her i byen også gav anledning til skabelsen af den berømte pastaret "Spaghetti alla Norma" (bestående af auberginer, tomatsauce og røget ricotta-ost), som man vil kunne få hos så godt som alle byens spisesteder.


For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk

Til forsiden
Home .

Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien - Sicilien
Catania - Sicilien
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Catania
  • fra København: 2784 km
  • fra Oslo: 3333 km
Se flere afstande
In-Italia A/S
Medlem af Rejsegarantifonden
Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!