|
Venedig eller Venezia, som italienerne selv siger (eller Venexia, som byens indbyggere siger), er en helt enestående by på mange måder.
|
Alene det faktum, at byen er bygget på store pæle, der er blevet hamret ned i den bløde undergrund, er nok til at gøre den spændende, men byens besynderlige historie gennem århundrederne har også frembragt en på alle måder bemærkelsesværdig by med kunstskatte og arkitektoniske perler, hvis lige man ikke ser noget andet sted i verden.
|
Fra sin glansperiode i Middelalderen, hvor republikken Venedig var en af den vestlige verdens stormagter, over dekadence og forfald i 1600- og 1700-tallet har byen i dag udviklet sig til en af verdens mest bemærkelsesværdige turistattraktioner. Her bor færre end 50.000 indbyggere, og antallet af unge under 18 år har i lang tid været under 1000. Det er ganske simpelt hen ikke tiltrækkende for unge familier, for Venedig er Italiens dyreste by at bo i. Så kan det meget bedre betale sig at krydse broen ind til fastlandet og bosætte sig i Mestre, hvor man er 10 minutters transport væk fra centrum, men kun betaler 1/3 i husleje. Så ud over de ældre, som stadig har deres gode lejekontrakter, så er det i dag kun meget velhavende mennesker, som bosætter sig i Venedigs centrum.
|
Det meget høje prisniveau angår ikke kun boligerne, men også de daglige fornødenheder, for alt skal jo sejles til byen, og det gør, at priserne på fødevarer normalt ligger 10% højere i Venedig end på fastlandet. Alt dette rammer også den turist, der bare vil være et par dage i byen, for både hoteller, lejligheder og restauranter er dyre her i byen, dyrere end i Rom, dyrere end i Firenze.
|
|
Det kan ganske vist sagtens lade sig gøre at spise billigt på restaurant i Venedig, men så skal man heller ikke forvente sig de store gastronomiske oplevelser. Der er nok ingen by i hele Italien, hvor det er så let at spise dårligt som i Venedig! Dette skyldes uden tvivl, at størstedelen af byens mange millioner turister kun kommer her én eller to dage, hvorefter de skynder sig videre, så hvorfor skulle restauratørerne dog anstrenge sig for at lave mad, der får kunderne til at vende tilbage? Langt de fleste ser jo alligevel mest efter maleriske omgivelser og en billig pris! Hvis man vil spise godt i Venedig, skal man derfor enten orientere sig hjemmefra vha. en af de utallige guidebøger, der findes til byen, eller benytte sig af tricket, som består i at vente til klokken 20-21 og så følge efter folk, der ser indfødte ud. Hvor de går ind og spiser, kan man være forholdsvis sikker på at få kvalitet for pengene.
|
Hvis man kommer til Venedig i bil, skal man gøre sig klart, at man ikke kan køre lige til døren af sin bolig. Det længste, man kan komme, er Piazzale Roma, der ligger for enden af den lange bro, som forbinder Venedig med fastlandet. På Piazzale Roma ligger der et par store parkeringshuse, hvor man mod klækkelig betaling kan parkere sin bil sikkert. Det samme gælder det store parkeringshus, på den nyskabte ø, "Il Tronchetto", der ligger lige bag ved Piazzale Roma. Vil man ikke ofre så meget på parkeringen, så kan man vælge at efterlade sin bil på de store parkeringspladser, der ligger for den anden ende af broen. Her er bilen ikke overvåget. Fra parkeringspladsen går der bus ind til centrum. Det tager 3-4 minutter. En sidste mulighed består i at parkere inde i selve Mestre, hvor man med lidt dygtighed kan finde en gade, hvor der ikke skal betales for parkeringen, og derfra tage bussen eller toget til centrum.
|
|
