|
Rejser man til Italien via Schweiz er Maggioresøen noget af det første, man kommer til. Det er Italiens næststørste sø og den mest berømte alpesø. Den er - i modsætning til andre lokaliteter i Italien - ikke spækket med kulturelle seværdigheder, men til gengæld er den ramme om et smukt og roligt naturområde. Den er ideel til både afslappende og aktiv ferie. F.eks. er der rig mulighed for at få rørt kroppen på de adskillige vandreruter i bjergene.
|
Den vestlige kyst
Stresa by er et af de største turistmål ved Maggiore-søen. Stresa har bl.a. en Lido (strand) nord for byen, hvorfra man kan tage svævebanen op på Mottarone-bjerget, der byder på fin udsigt til den kendte skisportsdestination ved Monte Rosa-bjerget. Fra Stresa, som fra mange af de andre byer langs med kysten, kan man tage båden til - hvad der synes at være Maggiore-søens absolutte hovedattraktion - de små øer Isole Borromee. Besøger man Stresa i slutningen af august eller begyndelsen af september kan man opleve byens årlige internationale musikfestival.
|
|
| Maggioresøens hovedby Verbania |
|
Isole Borromee
Isola Bella (Den smukke ø) var indtil det 17 årh. ikke meget andet end en bar klippe, der hævede sig op over vandet. Men så kom den dag da greve Carlo III Borromeo besluttede at forære hans kone Isabella en paradis-ø. Den bare klippe blev forvandlet til et overdådigt overflødighedshorn af barok havearkitektur med grotter, vandfald, statuer, trapper, søjler, kunstfærdigt klippede hække og naturligvis flotte forfængelige påfugle.
De andre øer i den lille ø-gruppe er Isola dei Pescatori og Isola Madre. Isola dei Pescatori (Fiskernes ø) har bevaret lidt af sit oprindelige liv, og her kan man endnu finde spisesteder og barer, der ikke kun er tiltænkt turister. Isola Madre ligner Isola Bella med fine paladser midt i storslåede haver, men er knap så ekstravagant i sin udsmykning.
|
Baveno ligger lidt nord for Stresa. Her ferierede Dronning Victoria en kort overgang i 1879 og lagde dermed grunden til det store antal af engelske charterturister, der hvert år strømmer til byen. Fra Baveno kan man bl.a. besøge den lille aflægger til Maggiore-søen, Mergozzo-søen, eller man kan tage turen op ad Camoscio-bjerget forbi de karakteristiske rosa granitbrud.
Byen Verbania er den pæne del af Maggiore-søens industriområde. Den har søens mildeste klima, hvilket inspirerede den skotske soldat Kaptajn McEachern til i 1930’erne at opføre en botanisk have. Haven hedder Villa Taranto og har en imponerende samling af ikke færre end 20.000 forskellige plantearter hentet fra hele verden.
Cannobios primære seværdighed er det hellige kapel Santuario della Pietà, der i 1522 blev opført der, hvor et Madonna-billede på mirakuløs vis begyndte at fælde tårer. Desuden gør det hyggelige gammelt bycentrum fuld af smalle gyder og den pastelfarvede kystfacade Cannobio til en af de mest stemningsfulde byer ved Maggiore-søen, og den er let at komme til med båd og bus.
|
Den østlige kyst
Maccagno ligger i den nordlige del af søen, og er et af de mindst turistede steder i området. Byen er hyggelig og man kan gå gode lange ture i bjergene. F.eks. kan man tage turen til byen Curiglia, og fortsætter man 500 m videre af en æselsti, kan man nå til den afsides liggende landsby Monteviasco. Der er ingen andre veje, der fører hertil, og det er først for nylig, at det er blevet muligt at ankomme med svævebane.
Luino ligger lidt syd for Maccagno og er et besøg værd om onsdagen, hvor Maggiore-søens største marked finder sted. I byens historiske centrum finder man desuden gode vin- og fødevareforretninger.
Laveno byder på de mest mærkværdige sager. Byens hovedindustri er keramik og der er bl.a. et keramikmuseum med højst besynderlige og kitschede genstande som en toiletkumme dekoreret indvendigt med pastoralscener. I juletiden kan man også opleve den undersøiske julekrybbe. Fra Laveno kan man via svævebane tage til Sasso del Ferro, hvorfra der er skøn udsigt over Alperne. Det er desuden herfra den primære færgetrafik (med biler) på tværs af Maggioresøen til Verbania udspiller sit scenarium.
|
|
