Alle tiders for den perfekte familieferie, her er dejlig strand og en rigtig hyggelig stemning om aftenen oven på en dag fyldt med sol, stand og afslapning. Pietra Ligure er en rigtig ferieby med hoteller og attraktioner for enhver smag. Ud over de mange sportsaktiviter der er at finde på stranden (såsom surfing, dykning etc.) findes her også diverse sportscentre med mulighed for tennis, fodbold etc. Strandens beskaffenhed er af sand, men vær opmærksom på, at der er småsten det første stykke, når man skal ud at bade.
Pietra ligure finder man på den vestlige side af den italienske riviera, mellem Savona og Imperia.
I byen er der togstation. Hvis man kører i bil er der motorvej (A10) helt frem til Pietra Ligure. Nærmeste lufthavn ligger i Genova, men Milano og Torinos lufthavne befinder sig også inden for overskuelig rækkevidde.