Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien med In-Italia
     
Print siden
Bookmark and Share

Selinunte er med rette berømt for sin imponerende arkæologiske park med ruiner. Nogle af dem er yderst velbevarede fra grækernes tid på Sicilien. Selinunte har, uforståeligt nok, ofte stået i skyggen af Tempeldalen i Agrigento, men fortjener faktisk en lige så høj status. I Selinunte får man nemlig et bedre indtryk af hvordan en græsk by i sin tid hang sammen.

Selinunte blev koloniseret af grækerne i det syvende årh. f. Kr. og ligger skønt ud til havet. Byen er domineret af den doriske arkitektur. I mere end 200 år var byen en af de vigtigste og mest progressive græske byer på Sicilien. Faktisk var det kun Siracusa, der i samme periode kunne overgå Selinunte.

År 409 e. Kr. blev byen invaderet af Kartago og det var et sort år for Selinunte. Stormagten Kartago udsatte Selinuntes beboere for et veritabelt voldsorgie og kilderne vidner om mere end 16.000 dræbte civile, ud af en befolkning på 25.000. Mere end 7.000 mennesker blev gjort til slaver og byen blev næsten totalt smadret. Det var en brutal ende på tidligere tiders storhed.



Da romerne under den første puniske krig drev Kartago ud af Sicilien, gjorde Kartago et sidste men effektivt forsøg på at jævne byen med grunden inden de flygtede. I dag står der stadig nogle imponerende ruiner tilbage og templerne har fået tildelt bogstaver for overskuelighedens skyld.

- Tempel E: Hera-templet er pænt velbevaret og stammer fra ca. 460 før Kristi fødsel.
- Tempel G: Zeus-templet er lagt i ruiner, men nogle af søjlerne er stadig forholdsvis velbevaret.
- Tempel C: Apollo-templet har også lidt stor overlast, men rækken af søjler på templets ene langside står stadig majestætisk og vidner om fordums storhed.

Derudover finder man en lang række andre interessante ruiner, som med en smule fantasi kan føre én ind til Siciliens græske storhedstid. Selinunte ligger godt i forhold til et ophold i Sciacca, Marsala, Agrigento eller Trapani. Fra Palermo er der stort set motorvej hele vejen og man kan nå frem på ca. 1 ½ time.


For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk

Til forsiden
Home .

Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien - Sicilien
Selinunte - Sicilien
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Selinunte
  • fra København: 3042 km
  • fra Oslo: 3590 km
Se flere afstande
In-Italia A/S
Medlem af Rejsegarantifonden
Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!