|
Lille by ved Liguriens kyst kendt for sine smukke strande og grønne områder med kirsebærtræer og kastanielunde, hyggelige små forretningsgader og diverse historiske monumenter, bl.a. en gammel byport med fliser, hvorpå diverse berømtheder gennem tiderne har skrevet hilsner.
|

 Her findes mange muligheder for badning langs den 4 kilometer lange sandstrand, der er meget børnevenlig, da man kan gå langt ud i vandet før der bliver dybt. Vi anbefaler at tage ud til Capo Mele og Capo S. Croce hvorfra der er en helt igennem betagende udsigt.
|

 Shopping behøver man heller ikke at kigge langt efter i Alassio. Den gamle gade Budello som går gennem hele byen parallelt med havet, regnes for at være en af de bedre shoppingområder i Ligurien.
|
|