Santa Croce Camerina er en typisk lille siciliansk landsby med nogle hyggelige piazza'er, små nydelige ældre bygninger og et hyggeligt og afslappet gademiljø.
Byens centrale gadenet er meget regulært, hvilket gør det overskueligt at finde rundt i den lille landsby.
Her bor omtrent 7.000 personer og byen ligger få kilometer fra kysten og de populære badesteder Punta Secca, Casuzze, Kaucana og Punta Braccetto, som er kendt for krystalklare hav og de flotte strande.
Som mange andre italienske byer af denne størrelse finder man et begrænset, men passende antal restauranter og indkøbsmuligheder.
Byen ligger i den sydlige del af Iblei-bjergene, som er et område der er karakteriseret ved mange interessante udflugtsmuligheder, som f.eks barokbyerne Noto, Ragusa og Modica, den berømte Castello di Donnalucata eller den lille men imponerende park ved Cavagrande del Cassibile.