|
San Giorgio ligger under de høje smukke Nebrodi bjerge på Siciliens Nordkyst. Byen, som oprindeligt var et lille fiskerleje er vokset i 70-erne og 80-erne hvor mange sicilianere valgte at bygge deres sommerhuse ved den store sandstrand. Udsigten er pragtfuld med Capo Milazzo mod øst og de Æoliske Øer mod nord og vest.
|

 Byen lever i sommertiden op, når de mange sommerhuse indtages og stranden lokker. Indkøbsmuligheder, spisesteder og barer holder åbent hele året rundt. Vi gør opmærksom på her er mange mennesker i sommermånederne.
|

 San Giorgio har den samme ulempe, som stort set alle byer på Siciliens nordkyst: togbanen. Toget kører nemlig lige igennem byen og det kan høres de får gange om dagen, det kører forbi. Sidste tog kører ca. kl. 21.30, det første ca. kl. 06.00. Nogle finder denne støj generende, andre finder den så ubetydelig, at vi ikke burde nævne den.
|
|