Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien med In-Italia
     
Print siden
Bookmark and Share
Sampieri ligger smukt på den sydøstlige del af af Sicilien. Byen har den dejligste lange og brede sandstrand hvor sandet er gult og fint som i ørkenen, og vandet kun bliver langsomt dybere. Byen i sig selv virker meget harmonisk og afslappende.


Strandpromenaden er flot og velholdt og prydes af store palmetræer som med en smule fantasi vidner om Afrikas nærhed. På de lune aftener sidder landsbyens indbyggere på bænkene langs havnepromenaden og nyder den forfriskende brise fra havet. Byen levede engang af fiskeri. De ældste fiskerhuse i sten præger endnu tangens spids og danner et kontrastfuldt landskab, hvor gult og blåt hersker. Par og voksne vil nyde den stemning og udsigt der karakteriserer Sampieri og børnene vil ganske givet nyde den fantastiske strand. I Sampieri findes et pizzeria, en café ved stranden, en kiosk, to købmandsbutikker, en traditionel produktion af kiks.


Sampieri ligger lige syd for Scicli, en barokby, der for nylig fik Unescos stempel som en af verdens kulturskatte og som er en uopdaget perle men Sampieri er virkelig godt udgangspunkt for en afslappet oplevelse af spændende byer som Ragusa, Modica, Noto og Siracusa. En udflugt til Cavagrande canyon anbefales også.


I den nærliggende Cava d'Alica og i Donnalucata er der masser af spisesteder at vælge imellem. I Cava d'Alica (4½ km væk) får man god fisk til en rimelig pris på restauranten L'Ancora, som ligger langs havnepromenaden. I Donnalucata (12 km væk) kan vi især anbefale restaurant il Molo, der ligger lige ved byens maleriske havn - her er prisen en smule højere, men maden og betjeningen er pengene værd. I området findes endnu flere spisesteder af forskellig art.

Fra Sampieri kan vi anbefale følgende udflugter:
Modica
Noto
Ragusa
Scicli
Siracusa
Cavagrande


For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk

Til forsiden
Home .

Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien - Sicilien
Sampieri - Sicilien
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Sampieri
  • fra København: 2913 km
  • fra Oslo: 3461 km
Se flere afstande
In-Italia A/S
Medlem af Rejsegarantifonden
Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!