Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien med In-Italia
   
Print siden
Bookmark and Share


Piazza Armerina ligger syd for byen Enna og nord for byen Caltagirone i cirka 721 meters højde i Monti Erei-bjergene.

Denne middelalderby byder på en række meget interessante oplevelser, især den imponerende romerske villa med dens velbevarede og flotte mosaikker. Villaen ligger ca. 5 km fra Piazza Armerina i en lille dal.

Piazza Armerina har en lang historie bag sig og byens normanniske præg springer i øjnene. Men middelalderbyen Piazza Armerina menes faktisk primært at være grundlagt af lombarderne fra det nordlige Italien. Dette kan spores i den lokale dialekt, som har lombardiske træk.

Byens middelalderkvarter er meget interessant og gaderne omkring den fascinerende barokke domkirke er virkelig snævre og byder på flere barokbygninger og, som et af de få områder på Sicilien, en del renæssancebygninger.

Domkirken har sin helt egen plads, omsluttet af en del barokbygninger som f. eks. Palazzo Trigonal. Her hersker virkelig en middelalderatmosfære. Men der er også andre nævneværdige seværdigheder i Piazza Armerina som f.eks. kirkerne San Rocco (i barok stil) og San Giovanni Evangelista med dens fornemme freskoer. Derudover Palazzo di Città og den aragonske borg fra 1300-tallet.

Hvert år i midten af august afholder man i byen et stort riddervæddeløb for at ære og mindes normannernes indtog i byen og deres fordrivelse af araberne. Den store fest afsluttes med en række ridderdyster og er en stor tilbagevendende turistbegivenhed.

  La Villa Romana del Casale


For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk

Til forsiden
Home .

Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien - Sicilien
Piazza Armerina - Sicilien
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Piazza Armerina
  • fra København: 2881 km
  • fra Oslo: 3429 km
Se flere afstande
In-Italia A/S
Medlem af Rejsegarantifonden
Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!