Skiferie i Italien med In-Italia
Udvidet søgning
 

Find din ferie i Italien

Udvidet søgning

Populære destinationer

Forår, sommer og efterår?

Transfer fra lufthavne til skidestinationer
 
img
SESTRIERE
Den nærmeste større lufthavn på Sestriere er i Torino (Aeroporto di Torino Caselle - 115 km). Der er to muligheder for transport til Sestriere med bus og med tog. Med bus skal man fra lufthavnen til bus-terminalen ”Torino Autostazione”. Herfra kan man tage en bus til Sestriere (www.sapav.com).
Med tog skal man fra lufthavnen med bus (www.sadem.it) til Torino togstation Porta Nuova, hvorfra man tager toget mod Oulx (www.trenitalia.it). Når man kommer til togstationen Oulx, står man af og tager videre med direkte bus forbindelse til Sestriere (www.sapav.com).

Den lufthavn med flest direkte afgange fra København, der ligger nærmest Sestriere er i Milano (Milano Malpensa – 220 km). Herfra kan man tage bus fra lufthavnen direkte til bus-terminalen ”Torino Autostazione” (www.sadem.it), hvorfra der går bus til Sestriere (www.sapav.com).

CERVINIA
Den nærmeste større lufthavn på Cervinia er i Torino (Aeroporto di Torino Caselle – 120 km). Herfra er det muligt at tage direkte bus fra Torino busterminal (www.sadem.it) til Cervinia by.

Den lufthavn med flest direkte afgange fra København, der ligger nærmest Cervinia er i Milano (Milano Malpensa – 170 km). Herfra går der direkte bus fra Milano busterminal Garibaldi til Cervinia (www.sadem.it).

LA THUILE
Den nærmeste større lufthavn herpå er i Torino (Aeroporto di Torino Caselle – 156 km). Fra Torinos togstation kan man tage tog (www.trenitalia.it) via Aosta by til togstationen Pré St. Didier og videre med bus til La Thuile (www.savda.it). Man kan også tage bus fra bus-terminalen i Torino ”Autostazione Torino” via Aosta til Pré St. Didier og derfra videre med bus til La Thuile.

Den lufthavn med flest direkte afgange fra København, der ligger nærmest La Thuile er i Milano (Milano Malpensa – 205 km). Herfra skal man med bus (www.savda.it) via Aosta til Pré St. Didier og herfra videre med anden bus til La Thuile. Man kan også tage tog (www.trenitalia.it) via Chivasso og Aosta til Pré St. Didier og videre med bus til La Thuile (www.savda.it).

COURMAYEUR
Den nærmeste større lufthavn herpå er i Torino (aeroporto di Torino Caselle – 157 km). Fra busterminalen ”Torino Autostazione” kan man tage en bus via Aosta by direkte til Courmayeur (www.savda.it).

Den lufthavn med flest direkte afgange fra København, der ligger nærmest Courmayeur er i Milano (Milano Malpensa – 193 km). Herfra skal man med bus via Aosta til Courmayeur (www.savda.it).

AOSTA/PILA
Den nærmeste større lufthavn herpå er i Torino (Aeroporto di Torino Caselle - 117 km). Den nemmeste måde at komme hertil på er med direkte tog fra Torino togstation (www.trenitalia.it). Eller med bus direkte fra lufthavnen til Aosta (www.savda.it).

Den lufthavn med flest direkte afgange fra København, der ligger nærmest Aosta/Pila er i Milano (Milano Malpensa – 160 km). Herfra skal man med tog via Chivasso til Aosta (www.trenitalia.it). Det er også muligt at tage bus direkte fra bus terminalen i Milano ”Autostazione Garibaldi” til Aosta (www.savda.it).

CHAMPOLUC
Den nærmeste større lufthavn herpå er i Torino (Aeroporto di Torino Caselle - 107 km). Den nemmeste måde at komme hertil på er med tog (www.trenitalia.it) via Chivasso til togstationen Verres, hvorfra der går bus til videre til Champoluc (www.vitagroup.it).

Den lufthavn med flest direkte afgange fra København, der ligger nærmest Champoluc er i Milano (Milano Malpensa – 156 km). Herfra skal man med tog via Chivasso (www.trenitalia.it) til Verres. Herfra går der bus videre til Champoluc (www.vitagroup.it).

GRESSONEY LA TRINITÉ/GRESSONEY ST. JEAN
Den nærmeste større lufthavn herpå er i Torino (Aeroporto di Torino Caselle - 102 km). Den nemmeste måde at komme hertil på er med tog (www.trenitalia.it) til togstationen Pont Saint Martin, hvorfra der går bus til videre til Gressoney (www.vitagroup.it).

Den lufthavn med flest direkte afgange fra København, der ligger nærmest Gressoney er i Milano (Milano Malpensa – 151 km). Herfra skal man med tog via Chivasso (www.trenitalia.it) til Pont Saint Martin, hvorfra der går bus videre til Gressoney (www.vitagroup.it).

ANTAGNOD
Den nærmeste større lufthavn herpå er i Torino (Aeroporto di Torino Caselle - 106 km). Den nemmeste måde at komme hertil på er med tog (www.trenitalia.it) til togstationen Verres, hvorfra der går bus til videre til Antagnod via Corbet (www.vitagroup.it).

Den lufthavn med flest direkte afgange fra København, der ligger nærmest Antagnod er i Milano (Milano Malpensa – 155 km). Herfra skal man med tog via Chivasso (www.trenitalia.it) til Verres, hvorfra der går bus videre til Antagnod via Corbet (www.vitagroup.it).

CORTINA D´AMPEZZO
Den nærmeste lufthavn herpå er i Østrig (Innsbruck lufthavn - 156 km). Den nemmeste måde at komme hertil på er med tog (www.trenitalia.it) til Dobbiaco, hvorfra der går en direkte bus forbindelse til Cortina (www.cortina-ftp.org/oraribus/Dobb_bz.pdf).

Den lufthavn med flest direkte afgange fra København, der ligger nærmest Cortina d´Ampezzo er i Venedig (Aeroporto Marco Polo di Venezia – 162 km). Herfra går der direkte bus til Cortina d'Ampezzo (www.dolomiti.org/ita/Cortina/cinfo/transfer.html).
CANAZEI
Den nærmeste lufthavn herpå er Venedig (Aeroporto Marco Polo di Venezia - 177 km). Den nemmeste måde at komme hertil på er med direkte shuttlebus fra lufthavnen via Predazzo til Canazei (www.trentinoviaggi.net). Det er også muligt at tage tog fra Venedig togstation til Trento og herfra videre med bus (www.ttspa.it).

Den lufthavn med flest direkte afgange fra København, der ligger nærmest Canazei er i Milano (Milano Malpensa – 390 km). Herfra går der tog (www.trenitalia.it) fra togstationen i Milano til Trento og herfra videre med bus(www.ttspa.it).

CAVALESE/CARANO
Den nærmeste lufthavn herpå er Venedig (Aeroporto Marco Polo di Venezia - 190 km). Den nemmeste måde at komme hertil på er med direkte shuttlebus fra lufthavnen via Predazzo til Cavalese bus station, hvorfra man kan tage anden bus videre til Carano(www.trentinoviaggi.net). Det er også muligt at tage tog fra Venedig togstation (www.trenitalia.it) til Trento og herfra videre med bus (www.ttspa.it) til Cavalese/Carano.

Den lufthavn med flest direkte afgange fra København, der ligger nærmest Cavalese/Carano er i Milano (Milano Malpensa – 320 km). Herfra går der tog (www.trenitalia.it) fra togstationen i Milano til Trento og igen videre med bus (www.ttspa.it) til Cavalese/Carano.

MADONNA DI CAMPIGLIO
Den nærmeste lufthavn herpå er Verona (Aeroporto di Verona - 160 km). Den nemmeste måde at komme hertil på er med tog fra togstationen i Verona til Trento (www.trenitalia.it), hvorfra man kan tage anden bus videre til Madonna di Campiglio(www.ttspa.it).

Den lufthavn med flest direkte afgange fra København, der ligger nærmest Madonna di Campiglio er i Milano (Milano Bergamo – 160 km). Herfra går der tog (www.trenitalia.it) fra togstationen i Bergamo til Brescia og igen videre med bus(www.autostradale.it) til Madonna di Campiglio.


FOLGARIDA
Den nærmeste lufthavn herpå er Verona (Aeroporto di Verona - 100 km). Den nemmeste måde at komme hertil på er med tog fra togstationen i Verona til Trento (www.trenitalia.it), hvorfra man kan tage anden bus videre til Folgarida (www.ttspa.it).

Den lufthavn med flest direkte afgange fra København, der ligger nærmest Folgarida er i Milano (Milano Bergamo – 180 km). Man kan tage tog (www.trenitalia.it) fra togstationen i Bergamo til Brescia og igen videre med bus (www.autostradale.it) til Folgarida.

LIVIGNO
Den nærmeste lufthavn herpå er Innsbruck i Østrig (Flughafen Innsbruck - 200 km). Den nemmeste måde at komme hertil på er med tog fra togstationen i Innsbruck til Landeck (www.oebb.at), hvorfra man kan tage andet tog videre til Zernez og igen videre med bus til Livigno (www.silvestribus.it).

Den lufthavn med flest direkte afgange fra København, der ligger nærmest Livigno er i Milano (Milano Malpensa – 280 km). Herfra går der direkte shuttlebus til Livigno (www.mtbus.it). Det er også muligt at tage tog (www.trenitalia.it) fra togstationen i Milano til Tirano og igen videre med bus til Livigno via Bormio (www.busperego.com).
Til Livigno er det muligt at bestille taxa fra Landeck samt diverse lufthavne som; Bergamo, Malpensa, Linate, Zurich, Innsbruck etc. på følgende link: www.taxilivigno.it. Det er ligeledes muligt med direkte shuttlebus til Livigno fra Bergamo Orio al Serio lufthavn (www.mtbus.it).

Slotsgade 2
2200 København N
Telefon: (+45) 3315 1313
info@in-italia.dk
Vis fuld site (slå mobilvisning fra)
Slå mobilvisning til