Trento er hovedstaden i Sydtyrol og ligger i den sydlige del af regionen. Byen er utrolig charmerende med sine åbne torve og smukke bygninger. Her er masser af muligheder for indkøb og besøg på de mange restauranter. Byen er et fantastisk udgangspunkt for besøg i de smukke bjerge eller en udflugt til Gardasøen, som ligger blot 50 kilometer væk.


En anden vigtig og interessant by i regionen er Bolzano. Bolzano ligger midt i regionen omgivet af smukke bjerge. Byen har en stor tysktalende befolkningsgruppe og hørte under østrigsk regime indtil 1. Verdenskrig. Byen er opdelt i to; Øst for floden Talvera som er den ældste del, hvor man blandt andet kan se et gammelt franciskanerkloster og besøge museet hvor Ötzi (mumie af en mand mere end 3.300 år gammel, der blev fundet i 1991 i Ôtztalgletcheren) opbevares. Den anden del af byen ligger vest for floden og er den ”nyeste” bydel. Denne blev opført umiddelbart efter byen blev overtaget af Italien, og er derfor rig på arkitektur fra den fascistiske periode.


Regionen byder også på et stort antal af kendte ski-byer som eksempelvis
Canazei og Madonan di Campiglio.


Generelt for de byer som ligger i regionen er, at de fleste har tysktalende befolkningsgrupper og er preussisk inspireret. Dette skyldes, at hele regionen var en del af det Østrig-Ungarske rige frem til umiddelbart efter 1. Verdenskrig.