Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
Klik her for at bestille
Send os et spørgsmål
Klik her for at se priserne
Send til en ven
Print siden
Bookmark and Share
Mange forbinder sikker regionen Campania med Amalfikysten og Sorrento, men Campania har så meget mere at byde på for den eventyrlystne rejsende som ønsker at opleve det ægte Syditalien.

Udsigten ved solnedgang på Azienda Agricola Barone Antonio Negri

Her kan især nævnes det skønne og stemningsfulde Cilento reservat i sydlige Campania. Landskabet varierer utroligt meget fra fine sandstrande til dramatiske klipper og grønne bjerge. Sidst, men ikke mindst, så finder man flere maleriske byer, hvor det uspolerede og rolige landsbyliv leder ens tanker hen på det ”ægte” Italien. Også Campania’s mere ukendte indland rummer interessante kulturelle oplevelser og en meget skøn natur. Samtidig bør man ikke glemme den lokale vin- og madkultur, der er i absolut verdensklasse trods sin enkle, men traditionsrige facon.


Vi foreslår en rejserute til tre charmerende, ægte og ret forskellige steder som alle lader en smage på det ægte Campania.

Casalvelino

Casalvelino


Agriturismo Zio Cristoforo i Casalvelino: Casalvelino er en lille by i Cilento reservatet som endnu ikke er mærket af masseturismen. Her kan man nyde godt af de fine sandtrande, observere det gamle fiskererhverv i funktion, og hygge sig i flere af de mindre byer der ligger langs kysten, hvor livet har sin stille gang. Cilento er også kendt for sine hvide får, som holdes i fold på flere gårde i området. En af disse er denne – ja, faktisk eksotiske – bondegård Zio Cristoforo, som ligger i grønne og fredfulde omgivelser nær stranden i Casalvelino. På gården findes der bl.a. får, kaniner og grise, ligesom her dyrkes egne grønstsager, oliven og diverse frugter. Hele gårdens produktion kan nydes på gårdens egen restaurant, hvor den familiære stemning straks gør, at man føler sig hjemme.

Agriturismo Zio Cristoforo


Agriturismo Zio Cristoforo er et glimrende udgangspunkt for at udforske områdets smukke natur eller for udflugter til regionens mange spændende og stilfærdige byer. Hos Zio Cristoforo er der en bred vifte af egenproduktion af landbrugsvarer, en god og hyggelig familierestaurant som ligger ca. 150 meter fra selve boligerne og et imponerende flot svømmebassin med solterrasse og udsigt over havet og mod Velias ruiner i syd.

Læs mere om Casalvelino
Læs mere om Agriturismo Zio Cristoforo


Padula

Padula


Hotel Villa Cosilinum i Padula: Stemning og atmosfære er de to ord, der allerbedst beskriver byen Padula som ligger på en høj med en smuk udsigt i udkanten af det naturskønne område Cilento. Den største seværdighed i byen er uden tvivl klostret La Certosa di Padula, som blev opført i 1300-taller og som i dag kan bryste sig af at være Europas største kloster. Ved nogle dages ophold i Padula bor man bedst på Hotel Villa Cosilinum, der ligger i et pragtfuldt palads fra 1700-tallet. Atmosfæren er yderst nævneværdig, maden velsmagende og de fleste rejser hjem med tanken: ”Jeg må tilbage hertil”.

Hotel Villa Cosilinum


Midt i Padulas historiske centrum med de smalle karakteristiske gader ligger Hotel Villa Cosilinum i en flot bygning fra 1700 tallet. Hotellets restaurant er meget indbydende, stilen er elegant, men harmonerer godt med de rustikke vægge og stenloftet. Der findes i alt 21 værelser på hotellet som varierer i størrelse. De er alle er udstyret med aircondition, minibar, tv, safety-box og badeværelse med toilet og brus. Enkelte af værelserne har en ganske lille altan.

Læs mere om Padula
Læs mere om Hotel Villa Cosilinum


Gaiano di Fisciano

Gaiano di Fisciano


Azienda Agricola Barone Antonio Negri i Gaiano di Fisciano: I højderne ca. 20 kilometer fra havet ved Amalfikysten og ca. 40 km fra Pompei ligger den lille landsby Gaiano di Fisciano. Den strategiske placering gør, at man har et fint udvalg af dejlige udflugtsmål at vælge imellem og som kan nås på relativt kort tid. Den lokale befolkning ernærer sig i det store hele ved landbrug og den økologiske gård Barone Antonio Negri er ingen undtagelse. Her fremstiller man bl.a. mozzarella, charcuterier, olivenolie, vin, grøntsager m.m.. Alle disse lokale lækkerier kan man om aftenen nyde på gårdens egen restaurant, og som meget nemt kunne blive efterfuldt af en aftenpromenade blandt de lokale til byens torv i den lille, men charmerende landsby.

Azienda Agricola Barone Antonio Negri


En vaskeægte agriturismo beliggende i bjergene bagved Amalfikysten. På stedet findes spisested, svømmebassin med vandmassage og et skønt og gæstfrit værtspar.

Læs mere om Gaiano di Fisciano
Læs mere om Azienda Agricola Barone Antonio Negri


Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien Campania


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!
EmediateAd