Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
Klik her for at bestille
Send os et spørgsmål
Klik her for at se priserne
Send til en ven
Print siden
Bookmark and Share
Toscana har alt, hvad hjertet begærer, og derfor er regionen naturligt et af de mest populære rejsemål for turister fra hele verden.


Så kan det undre, at det som oftest ikke er en billig fornøjelse at rejse til Toscana? Men ingen regel uden undtagelser, og vi har den store glæde at præsentere en rejse gennem Toscana, som også er økonomisk tilgængelig for den del af befolkningen, der foretrækker at bruge deres penge på andet end selve indkvarteringen.


Alle stederne er det muligt at tage på mange udflugter, og du kan let fylde dine feriedage op med spændende oplevelser. Det er dog en god regel ikke at fylde kalenderen alt for meget med mange planer, da Toscana bedst opleves langsomt. Bevæg dig i et roligt tempo fra by til by ad de smukke landeveje, nyd caféerne eller tag toget eller bussen til de større eller mindre byer, der findes overalt her.

Sammommè

Sammommè


Hotel Arcobaleno i San Mommè

Vi starter i bjergene over den oversete kulturby Pistoia, hvor den lille bjergby San Mommè giver frisk luft og god mad for alle de få penge, et ophold på Hotel Arcobaleno koster. Da der også er togstation i byen, behøver du faktisk ikke engang bil for at bo her.

Hotel Arcobaleno


Skovene byder også på rige muligheder for vandreture ad afmærkede ruter af varighed fra en times tid til en hel dag. Spørg ejeren af hotellet, Riccardo, ud om skoven, om de lokale hyrders osteproduktion, om de bedste vingårde at besøge, ja om alt hvad der har med området at gøre: Han er et sandt menneskeligt leksikon, når det gælder mad, vin og kultur i lokalområdet.

Læs mere om Sammommè
Læs mere om Hotel Arcobaleno


Stia

Stia


En uspoleret og charmerende perle i Casentino-dalen

Derpå fortsætter vi østpå til den maleriske lille by Stia, i hvis midte det charmerende Albergo Falterona byder på gode værelser til få penge. Der er mange spisemuligheder i byen, og med lidt god vilje kan det faktisk også lade sig gøre at bo her uden bil, da der kun er et par kilometer til togstationen i Pratovecchio. Apropos Pratovecchio, så ligger der i denne by en restaurant ved navn La Tana dell'Orso, som byder på et vinkort, som mange skandinaver næppe vil tro på. Det skyldes ikke så meget, at det er stort (det er det nu også), men at mange af Toscanas bedste vine i flere årgange her koster mindre end i vinbutikkerne. Casentinodalen, som Stia ligger midt i, er forholdsvis ukendt, så turismen er begænset. Men seværdigheder er her mange af. Naturen i såvel dalen, som skovene og i de bjerge, som omkranser dalen, er smuk, og en klassisk udflugt for mange toscanere går til franciskanerklostret La Verna, hvor den hellige Frans af Assisi modtog sine stigmata. Du må heller ikke gå glip af den maleriske middelalderby Poppi eller den upåagtede, men livlige og flotte Arezzo.

Albergo Falterona


Albergo Falterona ligger midt i den ældste del af byen, ud til den maleriske lange plads. Lidt herfra finder vi den lille romanske kirke der med sine prægtige kapitæler udgør en spændende men overset attraktion. Hotellet befinder sig i en flot istandsat bygning hvis historie går tilbage til 1400-tallet, hvilket ikke er synderlig gammelt i denne del af byen.

Læs mere om Stia
Læs mere om Albergo Falterona


San Gimignano

San Gimignano


Tårnenes by

Til sidst går turen til den lille by Pancole, få kilometer uden for den berømte San Gimignano.

Cantine Cesani


Her bor du på vingården Cantine Cesani, hvis gedigne værelser rigeligt er pengene værd, og så får du endda en guidet vinsmagning med i købet. For at bo her er en bil nødvendigt, men til gengæld er priserne så beskedne, at det er svært at tro. Familien Cesanis tre generationer arbejder her, og deres engagement skinner igennem i alt, hvad de laver. Til morgenmaden har moderen i huset ofte bagt kage, og så længe forrådet holder, serverer de også hjemmelavet (de slagter og forarbejder nemlig hvert år to svin) skinke og pølse. Det er for resten ikke kun værelserne, der er forbavsende billige: Familiens vine byder på et af de bedste forhold mellem pris og kvalitet i hele Toscana. Prøv bare at sammenligne husets "supertoscaner" Luenzo med en Brunello di Montalcino til den dobbelte pris!

Læs mere om San Gimignano
Læs mere om Cantine Cesani




Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien Toscana


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!
EmediateAd