Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien med In-Italia
Klik her for at bestille
Send os et spørgsmål
Klik her for at se priserne
Send til en ven
Print siden
Bookmark and Share
Rejsen begynder og slutter i Napoli lufthavn, hvor du har direkte forbindelse fra København - men det er også nemt at komme hertil med en mellemlanding i Tyskland. Alternativt kan I flyve direkte til Rom og køre et ekstra stykke motorvej sydpå.

Arco Naturale i Cilento reservatet

Fra Napoli kører I til naturreservatet Cilento, som er en sand grøn fryd for øjet og ligger i tæt harmoni med havet. Turen fortsætter til den eksotiske labyrintby Matera og videre til Gargano Nationalpark. En god mundfuld af Syditaliens stemning, landskaber og forskelligartet kultur.

Polignano a Mare

Polignano a Mare


Polignano a Mare: livsglædens kystby

Indånd og mærk den syditalienske livsglæde. Polignano tilbyder sine gæster en smuk beliggenhed på klippekanten ud mod Adriaterhavet og spændende grotter under byen. Desuden byder byen på en lille strand og (for dem, der vil have mere) lange hvide sandstrande uden for byen. Byen ligger kun 50 km fra Baris internationale lufthavn og udflugtsmulighederne er utallige: fx Ostuni den hvide by og Alberobello, som er verdensberømt for sine kegleformede kalkstenshuse trulli. I kan også besøge byen Matera, som består af grotter, fabelagtige labyrinter og bygninger hugget ind i klipperne eller den sagnomspundne borg Castel del Monte.

Hotel Covo dei Saraceni


Hotel Covo dei Saraceni ligger i en gammel ejendom og gennemgik så sent som i 2002 en gennemgribende renovering, så der nu hersker en varm middelhavsstil på hotellet. Middelhavsstilen omfatter både hvidkalkede overflader, terracottakrukker og farverigt stentøj. Hotellets velrenomerede restaurant Il Bastione serverer primært retter fra det lokale køkken, som fx den klassiske pastaret Orecchiette. I det nærliggende konferencecenter Nettuno kan hoteller arrangere konferencer med op til 250 personer. Hotellets i alt 28 værelser har alle udsigt over havet/Polignanos gamle bydel og fordeler sig på fem forskellige kategorier.

Læs mere om Polignano a Mare
Læs mere om Hotel Covo dei Saraceni


Matera

Matera


Matera: en eksotisk by

Næste etape på rejsen rundt til Syditaliens spændende afkroge er byen Matera i regionen Basilicata, hvor du føler dig hensat til en fjern tidsalder. Materas gamle bydel i Sassi består af grotter og bygninger, som er hugget ind i klipperne. Byen er en fabelagtig labyrint. Fra Matera kommer I nemt til Alberobello – byen med de særprægede kegleformede kalkstensbygninger. Eller hvad med at lade sig friste af den iøjnespringende hvide by Ostuni med sit velbevarede middelaldercentrum eller den sagnomspundne symmetriske borg Castel del Monte fra 1200-tallet.

Locanda di San Martino


Hotellet Locanda di San Martino ligger midt i Materas gamle bydel i Sassi, hugget ind i klipperne. Der er her tale om et stykke uspoleret Italienshistorie. Alle værelser er stilfuldt møblerede med flotte gamle træmøbler og enkelte moderne genstande, har klimaanlæg, satellit-tv og internet-adgang. De har også alle eget bad, som er flot dekoreret med farverige fliser og kakler.

Læs mere om Matera
Læs mere om Locanda di San Martino


Stella Cilento

Stella Cilento


Cilento naturreservatet: græske fund, høj klipper og gode strande

Cilento byder på frodige bjerge, rig fauna og flora og grotter i hobetal. Udflugtsmulighederne er mange: I kan bade ved de talrige fine sandstrande, besøge charmerende fiskerlejer, bestige Palinuro-bjerget eller mærke historiens vingesus ved templerne i Paestum.

Agriturismo I Fornari


Lille charmerende agriturismo, som ligger højt over havet i flotte omgivelser. I er ikke langt fra Cilentos flotte sandstrande, men vi finder det nødvendigt at påpege, at for at tage på stranden skal I afsætte cirka en halv time pga. de snoede veje. Derudover er der også en pool til rådighed for stedets gæster samt mountain bikes til fri afbenyttelse, en lille legeplads og en petanque-bane.

Læs mere om Stella Cilento
Læs mere om Agriturismo I Fornari


Napoli

Napoli


Hjemrejse sker fra Napoli, hvor du kan vælge at køre direkte ind til lufthavn eller til den indre by, som er værd at opleve for dens eksotiske og udfordrende træk.

Hotel Villa Ranieri


Hotel Villa Ranieri er et af de hyggeligste og mest specielle hoteller i centrum af Napoli. Det er indrettet i en villa fra 1700-tallet, som er omgivet af en skøn have med palmer. Det ligger tæt på de berømte museer Capodimonte og det arkæologiske museum.

Læs mere om Napoli
Læs mere om Hotel Villa Ranieri


Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien
Blegdamsvej 104B
2100 København Ø
Telefon: (+45) 33 15 13 13
info@in-italia.dk
Åbningstider
Man-tor: 09.00 - 17.00
Fredag: 09.00 - 16.00
Lørdag: 15.00 - 19.00
(lørdag kun telefonisk henvendelse for vores kunder i Italien)
Søndag: lukket
In-Italia A/S
Medlem af Rejsegarantifonden
Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!