|
Sardinien low cost
Sardinien er en ø med mange facetter: Her finder man skøn natur, azurblåt hav, smukke strande, gamle seværdige levn og hvis man ønsker det et luksuriøst ophold. Denne tekst henvender sig dog til dem, der ønsker at bo godt til en god pris - i en mindre by, hvor man kan slappe af og nyde sin ferie.
![]() ![]() Vi anbefaler altid vore kunder at leje en bil under deres ferieophold på Sardinien, idet det kan være svært at finde rundt med offentlige transportmidler. Desuden giver en bil friheden til selv at udforske de mange spændende områder, som Sardinien byder på.
CabrasDen lille by Cabras på Sardiniens vestkyst er præcis så autentisk og charmerende som man kunne drømme om. Indbyggerne lever deres liv i ro og mag og ernærer sig ved fiskeri og med mindre vinproduktioner. De få turister som finder frem til Cabras, finder sig oftes hurtigt til rette i denne behagelige tilværelse, for i Cabras er man ’verdensmestre’ i at slappe af og nyde livet. I byens lille centrum er det svært at fare vild, idet bykernen kun består af nogle få gadestrøg og et centralt torv med en café/bar og to gode restauranter. Cecilia Bed & BreakfastCecilia B&B er uden tvivl en af vore mest autentiske ferieboliger på hele Sardinien. Stedet er da også utroligt populært, hvilket ses af de mange tilbagevendende gæster, der kommer her år efter år for at nyde Cecilias velsmagende mad og familiære gæstfrihed. For det er nemlig Cecilia i egen person, som (med lidt hjælp fra hendes øvrige familiemedlemmer) tager imod gæsterne, viser dem til deres værelser, laver maden i restauranten og bistår med alt, hvad gæsterne kan tænkes at have behov for. På Cecilia B&B bliver man modtaget med åbne arme og forkælelse! Læs mere om Cabras Læs mere om Cecilia Bed & Breakfast
OroseiVi befinder os nu på Sardiniens østkyst. Orosei er for nyligt blevet en turistmagnet, men her findes også mange herlige strande ved det smukke hav, så det kan ikke undre helt. Er man heldig og ankommer i forbindelse med en af byens traditionelle og folkelige fester, så vil man her opleve indbegrebet af det oprindelige og ægte Sardinien, der både er rig på kultur og (over)tro. Hotel Ristorante Su BarchileDette familiedrevne hotel ligger midt i Orosei nær andre restauranter og cafeer. Hotellet er primært kendt for dets egen restaurant, der er meget velrenommeret. Her serveres der traditionelle sardiske retter, der primært er baseret på alt det gode fra øen – i særdeleshed alt det gode, der kommer fra havet. Så er man gourmant eller gastronomisk interesseret, kan vi varmt anbefale et besøg her. Læs mere om Orosei Læs mere om Hotel Ristorante Su Barchile
CastelsardoCastelsardo er beliggende på den nordlige del af Sardinien, hvorfor man let kommer hertil med bil fra Alghero. Byen er et hyggeligt og karakteristisk lille fiskerleje, der har bevaret sit gamle traditionelle kunsthåndværk; farverig kurveflet, som udstilles langs med byens gader, side om side med levn fra 1100-tallet. Her har man altså mulighed for at kombinere sol og strand ved en lille by med historisk vælde. Hotel PedraladdaHotel Pedraladdra er på mange måder et traditionelt hotel; her er alt hvad man kan ønske sig af faciliteter, så som en stor pool, hvorfra man har en smuk udsigt, en god frokost- og middagsrestaurant samt en sandstrand under 50 meter herfra. Mange af rummene er fornyligt blevet istandsatte i lyse farver, og det er muligt at få et værelse med både balkon og havudsigt. Hvis man lige så gerne vil nyde udeområderne i socialt samvær med de andre gæster, kan vi glæde med, at hotellet har flere indbydende opholdsområder og terrasser til fælles afbenyttelse. I sommermånederne arrangeres der underholdning for hele familien på hotellet. Læs mere om Castelsardo Læs mere om Hotel Pedraladda |