Ferie Italien - ferieboliger, feriehuse & hoteller i hele Italien
Udvidet søgning

Find din ferie i Italien

Udvidet søgning

Skiferie i Italien

Klik her for at bestille
Send os et spørgsmål
Klik her for at se priserne
Send til en ven
Print siden
Bookmark and Share
Syditalien er rig på aktive vulkaner, udslukte vulkaner, grønttapetserede vulkaner og sneklædte vulkaner. De sydende og rumlende vulkaner er lunefulde og indgyder ærefrygt.
img
Lokalbefolkningen har lært at leve med de altdominerende naturkræfter, og vulkansultne rejsende fra hele verden opsøger disse særprægede naturfænomener for at vandre, fotografere, sætte sig selv på en manddomsprøve, vise sine børn noget enestående eller bare prøve en anderledes ferie.
img
Når først en vulkan sprutter, virker det som et åbent sår i kloden med blodet (lavaen), der strømmer ud. Der er dog ingen fare forbundet med at besøge de syditalienske vulkaner, så længe man følger nogle få gode råd, som fx at iklæde sig varmt tøj, lytte til de lokales råd, medbringe masser af væske, bruge sin sunde fornuft og overholde alle gældende regler om færdsel på vulkanen.
img
Desuden har flere af vulkanerne været udslukte længe, og krateret på visse af de aktive hælder således, at lavaen altid vil strømme ned ad den modsatte side, end den de besøgende færdes på.

Castelmola

Castelmola


Fra byen nyder man en vidunderlig udsigt over Messina-strædet og den mægtige vulkan Etna.

Når man ankommer med fly til Catania på Sicilien, er det første, man møder, Europas største vulkan (3.323 m) og Italiens højeste bjerg syd for Alperne. Den eksplosive vulkan har en ujævn overflade med mange små kratere, kløfter og lavaformationer. Det seneste årti har Etna haft adskillige udbrud – ofte er det indre gastryk ikke højt nok til at sprøjte lavaen op igennem krateret, og i stedet bryder den ud gennem siderne. En udflugt til toppen af Etna med svævebane, jeep eller bus (evt. med lokale guider) kan typisk begynde nordfra via landsbyen Linguaglossa. Siciliens tunge dame Etna med sne på toppen i vinterhalvåret danner en malerisk scenografi for mange byer på den sicilianske østkyst, fx klassiske Taormina med sin smukke beliggenhed, det græske teater fra før vor tidsregning og forrevne klippekyst ved Giardini di Naxos. Castelmola ligger 4 km længere op ad bakken og byder på en endnu mere fantastisk udsigt.

Hotel Villa Sonia


Romatisk og elegant hotel med enestående udsigt over havet og vulkanen Etna. Hotellet byder på en række af faciliteter som fx pool og egen restaurant.

Læs mere om Castelmola
Læs mere om Hotel Villa Sonia


Salina

Salina Ø


Salina er paradis i paradiset. Det er en ø med en meget stærk identitet, og den er beboet hele året rundt.

Salina Ø, De Æoliske Øer: Fra Taormina kan du i lejet bil eller i tog (med skift i Messina) køre til Milazzo, hvorfra der afgår båd til de Æoliske Øer (også kaldet de Lipariske Øer). De består af syv billedskønne vulkanøer midt i Middelhavet – med hver deres særlige karaktertræk: Stromboli er kendetegnet ved, at den stikker op af havet som en kegle og er i udbrud hvert 18. minut, og på Vulcano er der mulighed for svovlholdige mudderbade. Salina er den frodige ø med hele to udslukte vulkaner i næsten 1000 meters højde, hvorfra resten af De Æoliske Øer ligger for dine fødder. Bestig enten Bregnebjerget med gigantiske ørnebregner nede i krateret eller Porrebjerget, som i bunden af krateret, der er åbent ud mod kysten, gemmer på Italiens mest maleriske lokalitet Pollara.

Hotel Signum


Signum minder på ingen måde om et klassisk hotel, men er bygget op som et landsbysamfund, således at det ikke inficerer omgivelserne. Hotellet er indhyllet i et sandt net af kaktusser, bougainvillea og eksotiske frugttræer. Det kan ikke undre nogen at hele filmholdet bag Oscar-vinderen Postbudet boede på dette hotel under optagelserne. Afstanden til den charmerende og dramatiske stenstrand i Malfa er blot 5 min til fods, og i samme område finder man den lille aktive fiskerihavn.

Læs mere om Salina
Læs mere om Hotel Signum


Massa Lubrense

Massa Lubrense


Vesuv ved Napoli, Campania: Fra De Æoliske Øer kan du sejle direkte til Napoli, hvorfra du med togbanen Circumvesuviana kan køre hele Napolibugten rundt til Sorrento. Vesuv ligger med sin betagende profil i bunden af Napolibugten med Napoli på sin højre hånd, Sorrentohalvøen med Sorrento, Positano og Amalfi på sin venstre hånd, og lige fremfor kan øjet dyrke småøerne Ischia, Procida og Capri. Man kan komme helt op på Vesuvs kraterkant for at vandre og stirre ned i det sorte indre. Vulkanen har gennem historien gentagende gange udvist en altødelæggende adfærd, men disse begivenheder har paradoksalt nok også ført positive oplevelser med sig: Pompeji blev dækket af op til seks meter aske efter Vesuvs udbrud i år 79, og udgravningerne viser gode og tankevækkende eksempler på livet i en romersk by.

Relais Blu Belvedere


Relais Blu Belvedere er et lille paradis, som ligger i Massa Lubrense kommune, ca. 20 min´s kørsel fra Sorrento. Udsigten er ubetalelig, og fra den store terrasse kan man se øerne Capri, Ischia og Procida, lige som man kan se Napoli og vulkanen Vesuv.

Læs mere om Massa Lubrense
Læs mere om Relais Blu Belvedere


Hvor vil du hen?

- eller klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbria Veneto Kort over Italien
Slotsgade 2
2200 København N
Telefon: (+45) 3315 1313
info@in-italia.dk
Vis fuld site (slå mobilvisning fra)
Slå mobilvisning til