|
|
| Adresse |
Via della Madonnina 3 Lunata |
Besøgt af
In-Italia / Lino Vogt
November 2004
|
| Telefon |
0583 961855 |
| Lukkedag |
Onsdag |
|
| Prisniveau |
     |
|
|
Vi befinder os små fire km fra Luccas mure, men kun 800 meter fra B & B Don Chisciotte, hvis gæster får 10 % her mod at aflevere et stemplet visitkort, som Veronica eller Federica med glæde udleverer. Jeg kom her en mørk søndag aften i november, hvor jeg ikke kunne overskue at tage ind til Lucca (læs: Han var bange for at køre hjem efter de våde varer). Til min store overraskelse var omkring halvdelen af bordene optaget på dette sted, hvor turister er umådelig sjældne. Det lovede jo godt. Lokalet var da også typisk for folkelige italienske spisesteder, med andre ord var der for en skandinav sparet på charme og hygge.
Dette betød dog mindre i forhold til den gode mad, de lave priser og den kompetente betjening. De to piger, som betjente kunderne havde ganske sikkert ingen tjeneruddannelse, men de klarede det fremragende alligevel: De var hurtige, venlige og opmærksomme! Jeg valgte først en carpaccio af langtidsmodnet oksekød med pecorino og ny olie. Kødet var smørmørt, og sammen med osten og olien var det særdeles lækkert. Jeg drak for resten en lokal vin fra Fattoria del Buonamico, Montecarlo (et DOC-område, hvor så godt som alle druer er tilladt), og den var ingenlunde dårlig til de ydmyge 10,50 €. Derpå tog jeg en tyk grøntsagssuppe "alla frantoiana", altså på olivenperserskemanér, med godt med friskpresset olivenolie over. Dejligt! Til sidst tog jeg en crême brûlée, eller crema catalana som man siger i Italien, og derpå en espresso og en grappa.
For dette gode måltid betalte jeg komiske 25,70 €, altså omkring 190 danske kroner, men så fik jeg jo også 10 % rabat.
Det skal bemærkes, at pizzaerne efter alt at dømme også var gode, og de havde da også "forno a legna". |
|
Har du også besøgt denne restaurant? Hvis du har haft en anden oplevelse end vi, må du meget gerne sende os din anmeldelse, som vi vil lægge ud på hjemmesiden med dit fornavn og din by.
Det samme gælder, hvis du har spist et sted, vi ikke har anmeldt. Sammen med vore kunder håber vi at kunne opbygge en stor og nyttig base over italienske spisesteder.
Send dine kommentarer til info@in-italia.dk |
|
Lucca - Toscana Klik for større kort
|