Residence Le Saline er et helt nyt ferieboligkompleks, der ligger 50 meter fra stranden i Borgio Verezzi og i kort afstand fra jernbanen. Lejlighederne ligger i et smukt boligområde med blot 100 meter til nærmeste indkøbsmuligheder.
Stedet har reception, opholdsstue med tv, bar, vaskeri (mod betaling), elevator, legeplads, stor terrasse med parasoller, stole og borde og overvåget garage og parkeringsplads, som kan benyttes mod betaling. Svømmebassinet (18 x 8 m) er åbent fra påske og til slutningen af sæsonen (opvarmet til slutningen af maj). Ved svømmebassinet er der et børnebassin (5 x 5 m) liggestole, parasoller og snack og frokostbar.
Der kan lånes cykler og mod betaling kan man benytte fitness center, sauna, boblebad og tyrkisk bad. 450 meter fra lejlighederne kan man leje tennisbaner.
Lejlighederne er fordelt over to sammenhængende bygninger. De er pænt møblerede og har alle hårtørrer, telefon, satellit-tv, pengeskab, varme, aircondition fra juni til september og - med undtagelse af to etværelseslejligheder til 3 personer - balkon eller terrasse
Etværelseslejlighed med 3 sovepladser - type A3
- Lejlighederne er på 17-19 m². De består af opholdsstue med dobbeltsovesofa, enkeltsovesofa og køkkenhjørne med køleskab m/fryser, ovn og 4 gasblus samt badeværelse.
Etværelseslejlighed med 3 sovepladser - type A3 sup.
- Lejlighederne er på ca. 27 m². De består af stor opholdsstue med dobbeltsovesofa, enkeltsovesofa og køkkenhjørne med køleskab m/fryser, ovn og 4 gasblus samt badeværelse. Endvidere er der overdækket balkon.
Toværelseslejlighed med 4 sovepladser - type B4
- Lejlighederne er på ca. 28 m². De består af soveværelse med to senge, der kan stilles sammen, opholdsstue med dobbeltsovesofa og køkkenhjørne med køleskab m/fryser, ovn og 4 gasblus samt badeværelse.
Toværelseslejlighed med 5 sovepladser - type B5
- Lejlighederne er på ca. 30 m². De består af soveværelse med to senge, der kan stilles sammen, opholdsstue med dobbeltsovesofa og køkkenhjørne med køleskab m/fryser, ovn og 4 gasblus samt badeværelse. Den 5. seng kan stilles enten i soveværelset eller i stuen.