|
Det romerske køkken er kendt for sine rustikke retter med fx bacon og fløde, den meget rundhåndede brug af olivenolie, gryderetter og den jødiske indflydelse på nogle af de mere folkelige retter. Retter med artiskokker og tungere pastaretter er klassiske gengangere i det romerske køkken.
|

 Fisk & Skaldyr: Rejesuppen ”Zuppa di gamberi all’uso ciociaro” er en forholdsvis udbredt ret og Civitavecchia er kendt for atfremstille gode fiskesupper.
Kød, vildt & fjerkræ: Romerne spiser masser af lammekød tilberedt på forskellig vis fx med kartofler og urter.
Pølser & Skinke: I Lazio fremstiller man også gode lufttørrede skinker blandt andet ”Prosciutto di Bassiano” fra Latina provinsen som tørres i mere end 500 meters højde. I denne provins har man også mulighed for at smage på pølsen der hedder ”Salsiccia di Monte San Biagio”.
Ost: Lazios bedste og mest berømte ost er gedeosten ”Marzolina” men man fremstiller også fåremælkosten Pecorino.
|

 Vin & Vingårde: Lazio er nok mest berømte for den hvide Frascati vin som i de senere år ikke har præsteret de helt store resultater. Men eksperterne taler om at der en mindre vinrevolution under udvikling i Lazio. De bedste vine i øjeblikket fremstilles på internationale sorter som Merlot, Cabernet Sauvignon og Syrah. Blandt de bedste vingårde nævnes her et mindre udvalg: Castel de Paolis, Mauro Paola – Colli Picchioni, Falesco, Christine Vaselli.
|