|
Toscana har alt det, der tiltrækker kunstelskeren, den historisk interesserede og livsnyderen. Hvor ellers i verden finder man så rigelige mængder af alt det, som giver tilværelsen krydderi? Pragtfulde vine, et udsøgt køkken, kunst hvor end øjet vender sig, prægtige historiske bygninger overalt, og alt sammen i den smukkest tænkelige ramme; det toscanske landskab.
|
Det kan tit være svært at vælge på dette overdådige tag-selv-bord, og risikoen for at haste forvildet fra attraktion til attraktion er overhængende: Firenze, Chianti, Uffizierne, Pisa, David, etruskerne, Fiesole, Lucca, Arezzo, Cortona, Ponte Vecchio, San Gimignano, Volterra osv. osv. Der er så meget, og skam få den, som ikke fik set "det bedste".
|
Toscana skal nydes langsomt, og det bedste råd vi kan give er derfor, at man koncentrerer sig om en mindre del af regionen og ikke forsøger at nå "alt" på en uge.
- Vælg for eksempel første gang det centrale, klassiske Toscana mellem Siena og Firenze, hvorfra man let når begge disse byer, utallige Chianti vingårde og småbyer samt San Gimignano, Volterra, Colle Val d'Elsa og meget, meget mere.
- Næste gang kan man så vælge det nordvestlige og opleve Lucca, Pisa, Carrara med dets marmorbrud, San Miniato, de spændende bjerge over Lucca osv. osv.
- Tredje gang skal man måske vælge det centrale sydlige Toscana med Montalcino, Chiusi, Montepulciano, Pienza, Monte Amiata og unævneligt mere.
|
- En fjerde gang kunne turen gå til det østlige Toscana, hvor Arezzo og Cortona stikker op som de mest interessante byer kulturelt set, men hvor de mange små byer og kirker i Casentino-området, i Val d'Arno og i Val di Chiana i sig selv giver rigeligt materiale til en uge eller to.
- Man skal heller ikke glemme det Toscana, der ligger sydvest på, det såkaldte Maremma, hvor naturen er en helt anden end den, man kender fra de centrale bakker i Chianti. Hernede er landskabet mere barskt, men oplevelserne er store, turisterne færre, og vinene fra Scansano og omegn er begyndt at konkurrere seriøs med resten af Toscanas stjerner. Og sådan kunne vi blive ved...
|
