Hvis man vil opleve det folkelige liv i Toscana, så er efteråret uden diskussion den bedste årstid. Det er nemlig fra september til november, at snart sagt enhver flække har sin egen fest, hvortil folk kommer langvejs fra.
Storbyerne i Italien egner sig godt til en ferie, når sommeren går på hæld, og særligt Rom, der bliver ved med at have milde temperaturer helt ind i december, kan være udgangspunkt for en skøn ferie. Her finder man alt, hvad hjertet kan begære af kulturelle seværdigheder, hyggelige piazzaer, masser af fortovscafeer, restauranter og et væld af markeder og shoppingmuligheder.
Måske har nogle fulgt med på DR2, når der torsdag aften lukkes op for den italienske tv-serie Montalbano. Serien foregår på Sicilien med udgangspunkt i øens fascinerende sydøstlige hjørne Monti Iblei, hvor de smukke barokbyer dominerer landskabet som klynger, der kravler ud over de høje klipper, og hvor olivenlunde afveksler med de stedsegrønne johannesbrødtræer.
In-Italia tilbyder igen i år indlogering på mange italienske skidestinationer, og vi hjælper gerne med fly og biludlejning, hvis du ikke kører selv. Der er i hvert fald to gode grunde til at vælge at holde skiferie i Alperne frem for de skandinaviske rejsemål.