Vil man opleve livsglæde, betingelsesløs gæstfrihed og en fantastisk natur, så er Sicilien stedet. Dens charme kan også opleves i de mange klassiske filmperler, der er indspillet på øen. I temaet, som denne gang handler om film, går vi bag kulisserne på Sicilien.
Vi kommer også ind på en række andre historier, som ikke har med film og Sicilien at gøre: sjove, finurlige historier om Trevi-fontænen, der en dag var omgivet af rødt vand, om hvorfor der er så mange fra Midt-Sardinien, der bliver over 100 år. Og endelig ser vi på, hvor populær Nutella egentlig er.
I afsnittet ”Vidste du, at…” beskriver vi blandt andet nogle situationer, hvor du som turist kan opleve, at italienerne gør tingene anderledes end danskerne. Vi bringer også nyttige informationer, tips og anbefalinger til områder, som kan give dig inspiration til din næste rejse til Italien.
Mangler du en bog til de mørke vinteraftener, så er én af de bøger, vi anbefaler, måske noget for dig.
Rose Garden Palace i Rom er indbegrebet af klassicisme og modernitet. Hotellet har længe befundet sig på fleres favoritliste over de bedste hoteller i Italien.
Følgende notitser bygger på personlige oplevelser med italienere og har til formål også at vise generelle forskelle på italienere og danskere, og den måde vi lever på.