Her i juni vil nyhedsbrevet forkæle dig med en bid af både Toscana og Sardinien, en bid af en uimodståelig pannacotta og en bid af Dario Fos produktive liv. Husk, at du nederst i mailen kan printe nyhedsbrevet ud – men husk også at skåne miljøet.
Smør solcreme på skuldrene, sæt stråhatten ned i panden og stig om bord på en af de utallige små-færger, der i pendulfart fragter lystige ø-gæster til de mere ukendte italienske småøer og deres charmerende familiehoteller, intime B&B eller eksotiske resorts.
Toscana byder på mange fantastiske steder, hvor man kan holde en uforglemmelig ferie, men imellem vrimlen af skønne steder har Al Molino della Luna en særlig charme og autenticitet samt en god beliggenhed halvvejs mellem Lucca og Garfagnana. Placeringen giver rig mulighed for at kombinere såvel naturoplevelser og kulturelle seværdigheder. Og efter en lang dag fuld af indtryk vil du elske at blive forkælet af de meget gæstfrie værter.
Italiens mangfoldighed kan være så bredspektret, at man somme tider har brug for konkrete fif og forslag fra nogen, der selv har været der. Her kan du få inspiration til rejsemål, udflugter, oplevelser, seværdigheder og festlige arrangementer samt lokale byfester.
Multikunstneren Dario Fo er i en alder af 85 år stadig aktiv, både på den kunstneriske og den politiske scene, hvor han til stadighed revser magthaverne.
Her bringer vi finurligheder om Italien og italienerne. Denne gang fortæller vi om nedadvoksende rosmarin, Italiens mest trafikerede togstation og internetforbindelse i det offentlige rum i Italien.
Endelig skal vi lave en dessert; og det endda en nem dessert, der egentlig gør sig fantastisk hele året rundt, men jeg har lyst til at spise den nu med råsyltede bær henover, som man gør i det sydlige Toscana.