Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien med In-Italia

Agriturismo Le Vigne, Bolsena     Agriturismo Le Vigne
I udkanten af Bolsena, højt hævet over byen med en enestående udsigt over Bolsenasøen og Bolsenas middelaldercentrum, ligger landstedet Agriturismo Le Vigne med sine mange kvaliteter som swimmingpool, børnepool, gåafstand til Bolsena centrum (ca. 250 m) og restaurant på stedet.

La Voce del Vento B&B, Pastena     La Voce del Vento B&B
La Voce del Vento B&B ligger fredsommeligt med et flot skue ud over de omkringliggende bjerge, den åbne slette og byen Pastena (ca. 4 km væk). Ud over fred & ro finder du her swimmingpool, petanquebane, hyggelige terrasser med blomster og eksotiske planter samt et varmt værtskab.

Vicolo delle Vacche, Rom     Vicolo delle Vacche
En velholdt og godt møbleret lejlighed, hvor fem personer kan bo til forbløffende få penge tæt på Piazza Navona, men samtidig have trådløs internetforbindelse, vaskemaskine og fjernsyn.

Appartamento Campanella, Rom     Appartamento Campanella
En rigtig hyggelig lille lejlighed, der med sin centrale beliggenhed, lave priser og gode udrustning med moderne komfort udgør et oplagt alternativ til et hotelværelse i Roms historiske centrum.

Balestrari, Rom     Balestrari
Hvis du vil bo meget tættere på Campo de' Fiori, så må du bo på selve pladsen! Denne velmøblerede treværelseslejlighed ligger nemlig lige rundt om hjørnet. Den har aircondition, opvaskemaskine, vaskemaskine, ovn og i det hele taget en god og gedigen indretning.

Appartamento Leopardo, Rom     Appartamento Leopardo
Denne virkelig hyggelige toværelseslejlighed ligger i en af de små gyder i Trastevere, hvor langt de fleste turister (heldigvis) aldrig kommer, skønt den ligger tæt på alt det kendte. Den er velmøbleret, har gode køkkenfaciliteter, aircondition, opvaskemaskine og meget mere.

Terrazza Margutta, Rom     Terrazza Margutta
En på samme tid central og fredfyldt beliggenhed i Roms historiske centrum har Terrazza Margutta. Det er en usædvanlig lys og rummelig lejlighed med et skøn tagterrasse, aircondition, opvaskemaskine, internetadgang og en helt egen charme.

Terrazza Benedetta, Rom     Terrazza Benedetta
En velmøbleret toværelseslejlighed til par i god form med både aircondition, opvaskemaskine, vaskemaskine, satellitfjernsyn og en velholdt, stor terrasse beliggende midt i Trastevere.

Terrazza Renzi, Rom     Terrazza Renzi
Ud til en af de mest maleriske små pladser i Trastevere (med et af de mest folkelige og uformelle spisesteder) ligger denne gode lille lejlighed med hele to terrasser, aircondition, opvaskemaskine og vaskemaskine.

Terrazza Vasta Lucina, Rom     Terrazza Vasta Lucina
Over 100 m² terrasser, lækker vinterhave, flot flot indretning, aircondition, opvaskemaskine, trådløs internetforbindelse, vaskemaskine, satellitfjernsyn og meget mere, alt sammen et stenkast fra Den Spanske Trappe.

Pozzo delle Cornacchie Grande, Rom     Pozzo delle Cornacchie Grande
Via Pozzo delle Cornacchie ligger få skridt fra den elegante Piazza Navona og Pantheon. Kvarteret er kendt for sin hyggelige atmosfære og caféer, og der findes butikker og restauranter af alle slags og til alle priser i området.

Terrazza Fratte, Rom     Terrazza Fratte
Med sin beliggenhed på femte etage uden elevator må Terrazza Fratte i udpræget grad kaldes en lejlighed for folk, der er godt til bens, men de kan så til gengæld også spare turen til træningscentret og få en centralt beliggende lejlighed med terrasse tæt på Den Spanske Trappe til en meget rimelig pris.

Appartamento Fico bis, Rom     Appartamento Fico bis
Appartamento del Fico ligger ud til pladsen af samme navn, som du har udsigt til fra stuen, et stenkast fra Piazza Navona. Lejligheden er udstyret med aircondition, satellitfjernsyn, DVD-afspiller, vaskemaskine og opvaskemaskine.

Terrazza Madonna dei Monti, Rom     Terrazza Madonna dei Monti
Terrazza Madonna dei Monti ligger i Roms mest autentiske og folkelige kvarter, og dette faktum skal man huske, hvis man vælger at bo her, for kvarteret summer af barer, spisesteder og liv på gaden. Vær med andre ord forberedt på at kunne høre, at du ikke er alene i Rom, når du sidder på din terrasse med udsigt over byen.

Cykelprogram: Rom og dens søer, Rom     Cykelprogram: Rom og dens søer
Rom er en by, der i høj grad egner sig til at blive besøgt til fods, fordi alt det spændende - fra de store antikke seværdigheder til de små dagligdags pudsigheder - ligger så tæt, at alle andre transportmidler end apostlenes heste generelt kun kan anbefales dem, der har begrænset tid. Men rundt om Den Evige Stad findes et stor opland med mange interessante udflugtsmål, som man med fordel kan besøge på cykel. Du kan frit vælge, hvor du vil bo - om det skal være på hotel eller i en af vores lejligheder i byen.

Casa San Francesco a Ripa, Rom     Casa San Francesco a Ripa
Casa San Francesco a Ripa ligger i det hyggelige og traditionsrige Trastevere på den vestlige side af Tiberen. I nærheden finder du spisesteder og indkøbsmuligheder.

Terrazzo Beatrice, Rom     Terrazzo Beatrice
En flot lejlighed med egen terrasse beliggende i en af Roms mest charmerende kvarterer, den lille maleriske og altid livlige ghetto, hvor der er så mange gode spisesteder og caféer.

Florenza Residence, Sperlonga     Florenza Residence
Dette charmerende residence i centrum af Sperlongas gamle hyggelige bydel ligger i en ældre bygning som er fuldstændig renoveret. Her findes lejligheder som kan huse fra 2 til 6 personer. Der er havudsigt fra alle lejligheder uanset størrelse. Lejlighederne er enkelt og rustikt indrettet og harmonerer udmærket med bygningens karakteristika. Mange lejligheder har balkon eller terrasse.

Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over ItalienLazio
In-Italia A/S
Medlem af Rejsegarantifonden
Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening