Venedig Marco Polo Lufthavn

Venedig Marco Polo Lufthavn

Venedig Marco Polo Lufthavn

Venedig Lufthavn - officielt Aeroporto di Venezia Marco Polo (lufthavnskode VCE) - ligger på fastlandet 12 kilometer nord for Venedig. Målt på trafik er lufthavnen en af de travleste i Italien. Det skyldes naturligvis ikke mindst den korte afstand til et af landets mest populære rejsemål, Venedig. Men det er desuden nemt at komme videre fra denne moderne lufthavn til de mange andre spændende rejsemål i Norditalien.  

Flyselskaber

En lang række flyselskaber betjener Venedig Lufthavn med ruter til talrige indenrigs- og udenrigsdestinationer. Du kan blandt andet flyve hertil med lavprisselskaber som easyJet, Norwegian og Vueling, men også traditionelle selskaber som British Airways, SAS og Lufthansa.

Flyruter

Der er mange ruter fra Venedig til Europas store og små lufthavne. Blandt andet easyJet har mange ruter - heriblandt en direkte til København.

Lokal transport

Der kører taxier og forskellige busser til de nærmeste togstationer, Venezia Mestre og Venezia Santa Lucia, hvorfra der er forbindelse videre til resten af regionen og landet. Der er ligeledes busforbindelse til Venedig og andre byer i det nordlige Italien. Du finder busholdepladsen umiddelbart uden for ankomsthallen. Som noget ret unik har du i Venedig Lufthavn også mulighed for at fortsætte din videre rejse med vandbus over til Venedig samt øerne Murano, Burano og Lido. Billetter til busserne kan købes i automater og fra et billetkontor i ankomsthallen.

Biludlejning

Biludlejningsselskaber som Avis, Europcar og Sixt har deres kontorer i ankomsthallens stueetage. Du skal her forbi, også selvom du allerede har reserveret en lejebil hjemmefra. Derefter finder du din lejebil ved at forlade ankomsthallen og følge det overdækkede fortov mod 'Short Stay" og P2 parkeringen.

>> Her finder du biludlejning i Venedig

Faciliteter i lufthavnen

Du kan nyde godt af et stort udvalg af butikker, snackbarer, caféer og restauranter i lufthavnen. Derudover finder du naturligvis alle de faciliteter, man forventer i en moderne lufthavn som Wifi, hæveautomater, vekselbureauer og informationsskranker.

Flyafgange og ankomster

Adresse

Aeroporto di Venezia Marco Polo 
Viale G. Galilei, 30/1 
30030 Tessera-Venezia, Veneto 
Italien 

Telefon-nummer: 0039 (0) 41 2606111 
E-mail: quality@veniceairport.it 

Lufthavnskode VCE

Du kan se aktuelle flyafgange og læse mere om lufthavnen på den officielle hjemmeside her 

Ovenstående information er vejledende og vi tager forbehold for ændringer f.eks. at flyselskaber ændre i deres ruter.

>> Læs mere om lufthavne