Veneto bærer præg af republikken
Venedigs fordums storhedstid. Men man finder også eksempler på Romerriget, fx i
Verona med den imponerende arena og det mindre teater i udkanten af det historiske centrum.


Flere af byerne har et renæssancepræg i kombination med monumenter fra middelalderen. Historiens sus er allestedsnærværende i Veneto.
Republikken
Venezias historie går helt tilbage til omkring år 1000. Byrepublikken var i mange år dominerende i handlen mellem Østen og Europa. Samhandlen med det Byzantinske rige var også betydelig, og da tyrkerne i sin tid erobrede vigtige dele af det tidligere så store østromerske rige lå republikken
Venezia i konstant krig med tyrkerne.
Republikken var også en væsentlig magtfaktor i store dele af Balkan, Donau-området og Mellemøsten. Sideløbende kæmpede republikken mod andre italienske sømagtstater, fx
Genova,
Amalfi og
Pisa.