Agriturismo i Susegana i Veneto

Borgoluce Agriturismo

Pris fra pr. pers.
Gratis afbestilling
Vinslottet San Salvatore
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Området har siden 1245 været domineret af det store slot San Salvatore, som stadig tilhører greverne af Collalto, og hvis imponerende bygninger kan ses på afstand. På stedet ligger to gamle landhuse, hvor der er lejligheder i det ene og bed & breakfast i det andet. Fra hver en krog er der udsigt til de omkringliggende grønne bakker også fra stedets økologiske pool.

Vin til ganen

Collalto er berømt for sin Prosecco vin, og den store moderne vinkantine ligger i selve Susegana ca. 1 ½ km fra slottet. Collalto består af vinmarker, skov og landbrugsjord, og har de seneste år drevet en agriturismo og en Bed & Breakfast under navnet Borgoluce Agriturismo, som er beliggende i to tidligere landhuse. Stedet ligger ca. 60 km nordvest for Venedig, og 25 km fra Trevisos lufthavn.

Økologisk pool

I stedet for at bygge en traditionel swimmingpool, har ejerne ønsket en løsning, som falder ind i naturen. Derfor har de valgt at lave en "økologisk" swimmingpool i bakkerne lige bag Casa Sfondo. Den ligner en lille sø omkranset af forskellige vandplanter, og er anlagt af et schweizisk firma med speciale i den slags. Planterne er nøje udvalgt, da de bidrager til at rense vandet. I tilknytning til swimmingpoolen, er der opført en lille træhytte med brusebad og toilet.

Udsigt udsigt og atter udsigt

Værelserne ligger i det tidligere landhus Casa Lentiner, som også rummer et par af stedets lejligheder. Øvrige lejligheder ligger i huset Casa Sfondo, ca. 150 m derfra. Der er en fantastisk udsigt over markerne op mod slottet. Husene ligger på en privat grusvej, - men ellers er alle veje i området offentlige, dog uden den store trafik. Der er ca.1 ½ km til Susegana.

Værelser i et gammelt landhus

Casa Lentiner er et gammelt tre etagers landhus. Huset er total renoveret, og holdt i Collaltos traditionelle farver; rød og lysegul. Den hyggelige Bed & Breakfast er i tre etager. I stuen finder man morgenmadsrummet, hvor der også er pejs. På 1. sal ligger der 3 værelser og på 2. sal ligger der yderligere 6 værelser, samt den hyggelige opholdsstue hvor der er et stort fladskærms-TV, samt trådløst internet.

Rustik indretning

De ialt 9 værelser er pænt og rustikt indrettet, og alle har eget bad med bruser eller badekar, samt føntørrer. Der er helt bevidst hverken telefon eller TV på værelserne.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Maso di Villa

Susegana, Veneto

Relais Duca di Dolle

Cison di Valmarino, Veneto

Locanda La Candola

Soligo, Veneto

Anbefalinger til dig

Residence Liana

Torri del Benaco, Veneto

Agriturismo Col delle Rane

Caerano di San Marco, Veneto

Locanda La Candola

Soligo, Veneto

Populært i Veneto

Hotel Villa Odino

Quarto d'Altino

Hotel Europa

Malcesine

search map