Hotel Villa del Quar

Officiel kategori

Vores vurdering

Marie Strutzenblad
Besøgt af
Marie Strutzenblad

Så er kursen sat mod Villa del Quar, og de smukke vinmarker begynder at dukke op i landskabet. Ikke så overraskende i betragtning af, at den gamle villa ligger midt i det verdensberømte vinområde Valpolicella. Jeg er fyldt med spændt forventning, da jeg har hørt mange rygter om, at det sted jeg skal besøge er helt unikt og samtidig et af de bedste 5-stjernede hoteller i Italien. Hotel Villa del Quar tilhører den eksklusive hotelkæde, Relais & Chateaux, som står for noget helt særligt. På trods af det, gør hotellet ikke meget væsen af sig set fra vejen, og jeg overser næsten den lille grusvej, som fører ned til villaen. Men da jeg passerer helikopterlandingspladsen, kan jeg godt regne ud, at det ikke er et hvilket som helst sted, jeg skal besøge.

Rig på charme og historie

Via Claudia Augusta, således kaldes den gamle romerske vej, som man mener gik forbi den oprindelige og befæstede gård fra romertiden, og som senere blev til Villa del Quar. Bare tanken om, at jeg står på historisk grund, som blandt andet romerske soldater har benyttet, giver mig velbehagelige kuldegysninger. Jeg får fortalt, at villaen fungerede som "hotel" og var rasteplads for romerske soldater, hvor de blandt andet kunne skifte heste, allerede i år 47 e.Kr. 

I årenes løb har stedet ændret udseende mere end én gang. I middelalderen blev villaen omdannet til et slot, og det levede en omskiftelig tilværelse indtil 1992, hvor det igen blev omdannet til hotel. Et hotel, som har bevaret og forvaltet det historiske sted i den rette ånd. Stoltheden og passionen hos personalet mærkes tydeligt, og det er en fornøjelse at høre alle de mange detaljer og ikke mindst at blive vist rundt på Hotel Villa del Quar.

Varm velkomst og udsøgt service

Det første du ser, når du har parkeret din bil, er en smuk lille kirke og indgangen til receptionen. Hotellet har en smuk lobby med dejlige møbler, fine malerier på væggene og flere detaljer, der får én til at føle sig hjemme. Ejeren og arkitekten Leopold Montresor står næsten i giv-agt-position og tager imod mig med et fast håndtryk. Før jeg får set mig om, bliver jeg placeret i en af stolene og tilbudt noget at drikke. En god espresso går man aldrig fejl af, så jeg svarer høfligt ja tak. En tjener kommer hurtigt med kaffen og en helt lille anretning med hjemmelavede kager af forskellig slags - stakkels mig, for på trods af at jeg lige har spist morgenmad, kan jeg ikke undlade at smage på herlighederne – det ville jo have været uhøfligt: )

Mens jeg venter på at blive eskorteret gennem hotellets mange krinkelkroge, benytter jeg chancen for at se mig omkring og sniger mig ind i det smukke orangeri, hvor gæsterne stadig sidder og nyder deres morgenmad. Det ser ud til at være en god oplevelse og inkluderer blandt meget andet friskpresset juice, der er en af mine svagheder, og jeg måtte nødvendigvis udføre en kvalitetstest. Ja, det smagte præcis så godt, som det så ud. Hvilken vidunderlig måde at starte dagen på.

Usædvanlig gourmet-restaurant og vinkælder

Signor Montresor er den perfekte vært, og vi har en god snak om både historie og visioner, og jeg forstår hurtigt, at her er gæsten i centrum. Som eksempel kan jeg nævne, at "spisetiderne" er tilpasset gæsterne. Der er altid noget at spise, og du kan naturligvis få maden serveret i haven, ved den udendørs swimmingpool eller på værelset, alt efter dine ønsker. Du bor 5-stjernet, får 5-stjernet service og alt med et strejf af at  "føle sig hjemme".

Er du en gourmet, så tror jeg, du vil nyde din tid her på Hotel Villa del Quar. Ristorante Arquade serverer udsøgte retter, hvor kokken har gjort sit yderste for at få de bedste egenskaber frem i alle råvarer, og til disse herligheder skænkes naturligvis udsøgte vine, herunder hotellets egen produktion.

Hotellets smukke vinkælder ligger under en af bygningerne, og her afholdes der iblandt vinsmagninger. I denne del af hotellet er der også en stor opholdsstue med smukke stenvægge og behagelige møbler, og på anden sal ligger flere af værelserne. Som Hideaways-gæst har vi sørget for, at du kan besøge vinkælderen og smage deres "top" vin sammen med en lille, gourmet snack.

Masser af plads og dejlige hyggekroge

Villa del Quar føles hjemlig og hyggelig, men samtidig er her også både mystisk og spændende. Det skyldes uden tvivl alle de små fællesrum, der varme og indbydende dukker op hist og pist. I en af disse små stuer finder du den ene bar, hvilket du ikke er et øjeblik i tvivl om, da der er et smukt vitrineskab fyldt med alverdens drikkevarer. Den anden bar ligger i haven, hvor du også kan sætte dig under en parasol og slappe af. Hvis du derimod tørster efter noget sødt, kan du begive dig til te-salonen, ”vinterhaven”, hvor du kan slappe af med en god bog, mens du smovser i lækre hjemmelavede kager og drikker te eller kaffe.

Der er masser af plads, og det føles som om, der er et sted for enhver sindsstemning. Og når det er tid til sol på næsen, så kan du søge hen til det dejlige pool-område, hvor de komfortable liggestole tager imod dig. Fine oliven- og citrontræer i potter indrammer det hele smukt, ligesom villaen omgives af vinmarker, så langt øjet rækker.

Godt at vide

  • Hotel Villa del Quar rangerer som et af landets bedste hoteller!
  • Har ni år i træk vundet 3 gyldne nøgler i den prestigefyldte vinguide Gambero Rosso
  • Til morgenmaden kan du naturligvis få æg og bacon
  • - men det skal, for at sikre den høje kvalitet, bestilles separat
  • Da villaen er unik, er den et populært sted for bryllupper og andre events
  • I området omkring Gardasøen og Valpolicella er der mange cykelruter...
  • - og det er en fantastisk måde at opleve dette smukke landskab på!
  • Ejerne tager aktivt del i driften af hotellet og bor naturligvis i et hus tæt på hotellet

 

 

Derfor skal du vælge Hotel Villa del Quar

  • Nærmeste lufthavn: 22 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Nærmeste lille by, Pedemonte – ca.2 km
  • Verona, romantikkens by – ca. 10 km
  • Den gamle arena i Verona, Arena di Verona – ca. 10 km
  • La Casa di Giulietta med balkonen fra Romeo og Julie – ca. 9 km
  • Vandmøllebyen Borghetto – ca. 36 km
  • Det berømte vindistrikt, Valpolicella, kendt for Amaronevinen – ca. 9 km
  • Cartizze-bakkerne, med den eftersigende bedste Prosecco – ca. 146 km
  • Asolo, kendt som Trevisos perle – ca. 129 km
  • Treviso, lille Venedig og hjemsted for tiramisu’en – ca. 155 km
  • Marcuspladsen med Marcuskirken i Venedig – ca. 138 km
  • Gardasøen - Italiens største sø – ca. 21 km
  • Gardaland, Italiens største forlystelsespark ved Gardasøen – ca. 28 km
  • Comosøen, Italiens tredjestørste sø – ca. 162 km
  • Bellagio, byen med udsigten til de mange småbyer langs søen – ca. 217 km
  • Iseosøen med Monteisola, Europas største sø-ø – ca. 101 km
  • Venedig lufthavn – ca. 145 km
  • Bergamo lufthavn – ca. 126 km
  • Bologna lufthavn - ca. 148 km
  • Firenze lufthavn - ca. 223 km

De 25 meget smagfuldt indrettede værelser er fordelt i to bygninger. Værelserne er hyggeligt indrettet, holdt i forskellige farver og med individuelle detaljer. Alle har antikke møbler og mange har bjælkelofter. Flere af badeværelserne er i marmor og flere af værelserne ligger på første sal og har skrå lofter.

Faciliteter:

  • Aircondition
  • Satellit-TV
  • WiFi
  • Minibar
  • Hårtørrer
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Villa del Quar. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Quar 12
37029 San Pietro In Cariano

Koordinater

Latitude: 45.4919
Longitude: 10.9249

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Norditalien, Veneto, Cavaion Veronese
9,6
Fabelagtigt
764 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 25 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Norditalien, Trentino-Sydtyrol, Madonna di Campiglio
9,4
Fabelagtigt
106 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 125 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Norditalien, Lombardiet, Gargnano
9,5
Fabelagtigt
289 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 81 km
  • Nærmeste strand: ca. 9 km
  • Pool (evt. sæsonåben)