Byblos Art Hotel Villa Amistá

Officiel kategori

Escapeaways kategori

9,1
Fabelagtigt
354 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Besøgt af
Marie Strutzenblad

Byblos Art Hotel Villa Amistà. Ordene lyder som en skøn blanding af hvad som helst, og det er ganske enkelt umuligt at forestille sig, hvad der venter dig, blot ved at høre eller smage på navnet. Jeg er sikker på, at du ikke ville få billeder frem på nethinden, som kommer bare i nærheden af, hvordan dette 5-stjernede hotel virkelig ser ud, selvom jeg allerede nu havde givet dig flere ledetråde. Jeg skal gøre mit yderste for at berette, hvad du kan forvente, men du bliver nok under alle omstændigheder nødt til at kigge på billederne ovenfor, for helt at forstå, hvad jeg mener, og selv da er det svært. Lyder det skørt? Jeg forstår dig! Men besøg stedet, og du vil vende hjem som et andet menneske…

Helt vidunderligt skørt

Vi befinder os på landet i det smukke vinland Valpolicella, ca. 20 minutter nord for opera-byen Verona, hvor Romeo og Julie erklærede hinanden deres kærlighed. Den gamle smedejernsport står åben som velkomst, men en bom på tværs forhindrer dig i at fortsætte ubemærket videre, for de lukker ikke hvem som helst ind i dette ”vanvittige” paradis. Straks efter får du øje på det smukke og meget stilrene herresæde, som ligger for enden af den imponerende indkørsel omgivet af en frodig park med statuer, farverige blomster og stemningsfyldt akkompagneret af det plaskende vand fra den fine fontæne.

Indtil dette punkt aner du sikkert ikke uråd, men når du går op ad den herskabelige trappe og træder ind i receptionen, er jeg sikker på, at du taber både næse og mund. Når du begynder at trække vejret igen, har du nok allerede et godt indtryk af, om det er kærlighed ved første blik eller om du skal løbe skrigende ud af døren - men det er et faktum, at ingen forbliver uberørte af mødet med Byblos Art Hotel Villa Amistà.

Medlem af "Small Luxury Hotels of the World"

Lad os begynde med lidt historie. I 1400-tallet besluttede arkitekten Michele Sanmicheli sig for at bygge en venetiansk villa på ruinerne af et romersk hus, som lå på stedet. I 1700-talet tog en arkitekt ved navn Pellegrini over, og han blev efterfulgt af familien Facchini, og det er deres hus vi kan beundre i dag. De originale udsmykninger fra begge perioder er heldigvis bevaret, og gør derfor også villaen til et museum. Villa Amistà er en skøn blanding af historie, klassisk arkitektur, moderne kunst i alle afskygninger og italiensk møbeldesign, når det er bedst.

Denne galskab, men ikke mindst dette mod har medført, at hotellet har vundet en lang række udmærkelser, bl.a. Hot Spas Top New 130 Hotels i 2006 og samme år yderligere priser fra Prix Villégiature i Paris, Best Hotel Architecture in Europe og Best Graphic Identity of Hotel in Europe. I 2009 fik hotellet prisen Premio Villa Veneta og i 2013 blev hotellet medlem af Small Luxery Hotels of the World. Der er ikke mange hoteller, som kan præstere en sådan samling udmærkelser.

En veritabel farveeksplosion

Ved første blik er det svært at forestille sig, at der bag den smukke villas diskrete lysegule facade gemmer sig en farvemættet palet, som på trods af det fuldstændig vanvittige mix alligevel giver et behageligt indtryk. Det er svært at undgå at komme til at le højt af al denne ”galskab”. De smukke venetianske gulve, det fantastiske træloft, de imponerende lysekroner og de udfordrende vægmalerier, heraf en del med nøgne kvinder, blandes med farvestrålende møbler i alle afskygninger for ikke at glemme den allesteds-nærværende og meget moderne kunst. Nutid møder fortid på en helt ny måde. Det er dette syn der møder dig i samtlige af den store villas værelser og store sale. Men ikke nok med det, for selv i de mange gange er du omgivet af farver fra gulv til loft på en måde du med garanti aldrig har set det før.

Der findes også mere diskrete steder

Selv om hotellet gennemgående har en helt ekstraordinær indretningsstil, er der også steder, hvor du finder en mere nedtonet farveskala. Her kan du trække dig tilbage og her kan selv nethinden holde ferie et øjeblik. Hotellet har nemlig en fin SPA, hvor fred og ro er i højsædet. Her kan du bestille forskellige behandlinger, så du får pulsen helt ned og sjælen igen kan slappe af.

Der er naturligvis også den skønne have, hvor græsset stadig er grønt. Her kan du drysse rundt og nyde den friske landluft, og det er også her du finder det dejlige pool-område. Her kan du slå dig ned i det smagfulde og eksklusive møblement, eller nyde en kold drink i baren, hvis varmen bliver for voldsom. I pool-baren kan du også bestille lette frokostretter og snacks.

Et hotel for livsnyderen

Byblos Art Hotels gourmetrestaurant hedder Atelier, og byder på alt fra internationale til mere traditionelle, italienske retter. Kokken har ofte været ude i området og håndplukke lokale specialiteter, som naturligvis præsenteres på en måde, som får selv din middag til at ligne et kunstværk. Middagen kan nydes i den hyggelige restaurant eller i den smukke vinterhave, hvor der er en skøn og afslappet stemning, og hvor personalet har et øje på hver finger for at opfylde selv dine mindste ønsker - også dem du ikke selv vidste, at du havde.

I Peter's Bar kan du slappe af både før og efter middagen med dejlig musik. Her kan du bestille en aperitif før maden, snacks, longdrinks, cocktails eller hvad hjertet nu måtte begære. Hotellet har også en velforsynet vinkælder med mere end 300 udvalgte mærker. Her kan du naturligvis bestille en vinsmagning, for du befinder dig jo i hjertet af Valpolicella. Desværre har jeg endnu ikke selv prøvesmagt den lækre mad, men det står allerede på ønskelisten til næste gang jeg kommer forbi dette helt særlige hotel.

Godt at vide om Byblos Art Hotel Villa Amistà

  • Restauranten er også åben for gæster som ikke bor på hotellet
  • Derfor kan det være en god idé at bestille bord i god tid
  • På grund af den fantastiske indretning og beliggenhed afholdes der mange bryllupper
  • Du bor tæt på Verona, og i sommerperioden har du derfor god mulighed for:
  • at nyde de fantastiske operaforestilinger i den gamle, romerske arena

 

Derfor skal du vælge Byblos Art Hotel Villa Amistá

  • Nærmeste lufthavn: 18 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Corrubbio – 0 km
  • Gardasøen, Italiens største sø – ca. 18 km
  • Malcesine, nå toppen af Monte Baldo med svævebane og cykel ned – ca. 52 km
  • Riva del Garda, søens nordlige perle – ca. 73 km
  • Limone sul Garda, en af de smukkeste byer ved Gardasøen – ca. 81 km
  • Gardaland, Italiens største forlystelsespark ved Gardasøen – ca. 23 km
  • Safariparken, Parco natura Viva ved Gardasøen – ca. 19 km
  • Det berømte vindistrikt, Valpolicella, kendt for Amaronevinen – ca. 10 km
  • Verona, romantikkens by – ca. 12 km
  • Cartizze-bakkerne, med den efter sigende bedste Prosecco – ca. 144 km
  • Asolo, kendt som Trevisos perle – ca. 126 km
  • Treviso, lille Venedig og hjemsted for tiramisu’en – ca. 152 km
  • Marcuspladsen med Marcuskirken i Venedig – ca. 137 km
  • Comosøen, Italiens tredjestørste sø – ca. 159 km
  • Bellagio, byen med udsigten til de mange småbyer langs Comosøen – ca. 179 km
  • Iseosøen med Monteisola, Europas største sø-ø – ca. 98 km
  • Venedig lufthavn - ca. 142 km
  • Bergamo lufthavn - ca. 123 km
  • Bologna lufthavn - ca. 145 km
  • Firenze lufthavn - ca. 230 km

Når du træder ind ad døren til dit værelse på Byblos Art Hotel Villa Amistà, skal du regne med, at du næsten bliver blændet af det enorme farveorgie. De 60 værelser er lige som resten af villaen præget af både farver og mønstre og er et veritabelt sansebombardement. Det er designeren Alessandro Mendini, der står bag indretningen, og han er også hovedkraten bag de berømte og meget eksklusive køkkenting fra Alessi.

Faciliteter:

  • Aircondition
  • Satellit-TV
  • Værdiboks
  • Minibar
  • Luxuriøse badeværelser i marmor
  • Med hårtørrer, badekåbe og slippers
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Byblos Art Hotel Villa Amistá. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Cedrare 78
37029 Corrubbio

Koordinater

Latitude: 45.4898
Longitude: 10.8996

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Norditalien, Veneto, Arbizzano - Santa Maria
  • Nærmeste lufthavn: 22 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Norditalien, Veneto, Garda
9,3
Fabelagtigt
393 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 36 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Norditalien, Veneto, Tregnago
9,2
Fabelagtigt
278 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 34 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi