Rejser til San Martino Buon Albergo

Ferie i San Martino Buon Albergo tæt ved Verona

San Martino Buon Albergo er en mindre by med knap 14.000 indbyggere, der ligger i en strategisk position knap 10 km øst for den nok så berømte by Verona.

Selve byen har et mindre, hyggeligt centrum med enkelte bygninger, der kan dateres mange hundrede år tilbage. Her er indkøbsmuligheder, cafèer og restauranter. Er du i byen og er du handy-man, kan vi oplyse, at byen desuden huser en særdeles velassorteret værktøjsforretning.

Fra San Martino Buon Albergo kommer man nemt på motorvejsnettet, der i den vestlige retning fører til bade- og forlystelsesmuligheder ved Gardasøen, vinsmagning i Valpolicella-området og shopping i Milano. Kører du østpå møder du flere spændende kulturbyer som Vicenza og Padova, inden du når til Venedig og Adriaterhavets lange sandstrande.

Kort over San Martino Buon Albergo

Klik på kortet herunder for mere information om hoteller og andre ferieboliger i byen samt afstande til lufthavne og byer i Nordeuropa.

 



Ferie på hotel, i villa eller lejlighed?

Er du i tvivl om, hvilken type feriebolig der er den helt rigtige for dig?  I søgemaskinen her på siden finder du vores udvalg af håndplukkede hoteller, villaer og ferielejligheder i og omkring San Martino Buon Albergo.  

Angiv blot datoer og antal personer for at få en oversigt over de tilgængelige ferieboliger  i den ønskede periode. Beskrivelserne af de enkelte ferieboliger vil gøre dit valg lettere.

Transport

Nærmeste lufthavn til San Martino Buon Albergo er Verona Lufthavn. Både Venedig og Bergamo lufthavn er dog ligeledes inden for rækkevidde.

Byen har en togstation blandt andet med forbindelser ind til Verona, ligesom der findes forskellige busforbindelser. Ofte vil billeje dog være den nemmeste måde at komme ikke blot det sidste stykke videre fra lufthavnen til ferieboligen, men også omkring til regionens mange seværdigheder i løbet af ferien. Derfor vælger mange allerede hjemmefra at reservere en lejebil til ferien.

Foretrækker du at køre hertil fra Danmark, skal du regne med en tur på omkring 1.600 km.  Med en overnatning undervejs eller flere om at køre bilen er dette en overkommelig afstand for de fleste. Vær dog opmærksom på i planlægningen, at rejsen ned gennem Europa særligt midt på sommeren kan blive forsinket af tæt trafik. 

Gode råd til kør-selv ferie i Italien

Restauranter og shopping

Der ligger adskillige restauranter, caféer og pizzeriaer i San Martino Buon Albergo. Har man hang til søde sager, ligger der desuden flere fristende bagerier i byen med lækre brød og kager på hylderne.

Ønsker du at tilberede dine egne måltider i løbet af ferien, findes der et godt udvalg af supermarkeder og butikker i byen.

Udflugter fra San Martino Buon Albergo

Du bor med en ideel placering for  at udforske  de utallige seværdigheder og attraktioner i Verona. Lige med undtagelse af Rom er Verona en af de byer i Italian med flest romerske levn som for eksempel den store arena. Arenaen udgør et af verdens største bevarede romerske amfiteater, som i dag benyttes til operaforestillinger. 

Læs mere om verdens største opera i Verona

Du kan bruge adskillige dage fordybet i Veronas mange tilbud - ikke mindst de kulinariske som byen er berømt for. Men der er også mange andre interessante mål for dagsudflugter.

Har de kulturelle oplevelser førsteprioritet er det for eksempel oplagt at  tage en tur til for eksempel som Vicenza og Padova, ligesom romantiske Venedig naturligvis altid er et interessant udflugtsmål.

For dig som rejser med børn er de gode vejforbindelser til Adriaterhavets lange sandstrande og bade- og forlystelsesmuligheder ved Gardasøen fordelagtige. Her venter både afslapning og masser af sjove aktiviteter for både store og små.?

Du kan købe udflugter online, herunder også billetter til opera i Verona - læs mere om udflugter i regionen Veneto

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i San Martino Buon Albergo

Hvad siger gæsterne i San Martino Buon Albergo?

8,5
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 11 anmeldelser