Rejser til Quarto d'Altino

Ferie i Quarto d'Altino tæt ved Venedig

Byen Quarto d'Altino ligger i naturskønne omgivelser, blot 10 km fra Treviso og Venedigs lufthavn og kun ca. 20 km fra selve centrum af Venedig, som nås på 20 minutter med tog.

Byen er et oplagt udgangspunkt for ture i Veneto regionen, som ud over selve Venedig, også kan omfatte bådture på Sile floden til lagunens mange øer, eller en tur op i de nærliggende vinbjerge til byerne Conegliano (ca. 30 km) og Valdobbiadene (ca. 35 km), som forbinder den berømte vinrute Strada del Prosecco.

Fra Quarto d'Altino er der heller ikke langt til Venetos mange berømte strande, hvis man trænger til en dukkert i sommervarmen.

Quarto d'Altino er let at komme til og fra, da den ligger i umiddelbar nærhed af motorvejen mellem Venedig og Trieste.

Kort over Quarto d'Altino

Klik på kortet herunder for mere information om hoteller og andre ferieboliger i byen, afstande til lufthavne og byer i Nordeuropa.

Hotel, villa eller ferielejlighed?

Søger du en feriebolig i Quarto d'Altino? Nærheden til et af Italiens mest populære udflugtsmål, Venedig, betyder, at der er et forholdsvis stort udvalg af ferieboliger i byen. Bruger du søgemaskinen her på siden, kan du søge blandt vores udvalg af håndplukkede hoteller, villaer og ferielejligheder . 

Du skal blot angive datoer og antal personer for at få en oversigt over de tilgængelige ferieboliger  i din ferieperiode. Det kan næsten ikke være nemmere at finde den perfekte feriebolig til din næste drømmeferie.

Transport

Byens jernbanestation ligger på linjen mellem Venedig og Trieste med afgange ca. hver halve time i begge retninger. Har du bil, er der ikke langt hen til en motorvejstilkørsel og hurtige de gode vejforbindelser til resten af Veneto-regionen.

Nærmeste lufthavn til Quarto d'Altino er Venedig Marco Polo Lufthavn. Der er dog ikke meget længere til lufthavnen ved Treviso.

For de fleste vil billeje være den nemmeste måde at komme videre fra lufthavnen til ferieboligen. En ferie med egen lejebil er desuden en chance for at opleve flere af regionens mange seværdigheder uden at skulle bekymre sig om køreplaner.

Læs mere om billeje i Venedig Lufthavn

Planlægger du at køre til Quarto d'Altino fra Danmark, skal du regne med en tur på godt 1.600 km. Med en overnatning undervejs er dette en overkommelig strækning for de fleste. Vær dog opmærksom på, at trfikken ned gennem Europa særligt midt på sommeren kan være tæt. 

Restauranter og shopping

Der ligger adskillige spisesteder rundt om i Quarto d'Altino inklusive små traditionelle restauranter og pizzariaer. Til dessert kan I eventuelt lægge veje forbi det populære gelateria på Via Roma og nyde udvalget af lækre is.

Der er ligeledes et fornuftigt udvalg af små supermarkeder i byen - herunder et apotek.

Udflugter fra Quarto d'Altino

Byens beliggenhed blot 16 km fra Venedig gør det naturligvis oplagt at tage på udflugt til den romantiske kanalby. Til trods for at turisttrængslen kan være intens, er det da også en af de byer du bør opleve i denne del af Italien. Da du bor så tæt på, har du desuden bedre mulighed for at opleve byen i de mere rolige ydertimer, hvor de fleste dagsturister har forladt byen. 

Du kan bruge mange timer på at udforske Venedigs smukke pladser og de små gyder lidt væk fra de store populære strøg. Her er det let at føle sig hensat til en forlængst svuden tid. 

Gode råd til besøg i Venedig

Hvis du rejser med børn, vil en tur til det nærliggende vandland Aqualandia, et af Europas største, helt sikkert vække glæde. Det enorme parkområde rummer nok underholdning til at tilfredstille de mest krævende vandhunde - både store og små. Derudover er der her også forskellige tilbud om wellness og sportsaktiviteter.

Er det en dukkert i sommervarmen, der er behov for, er der som nævnt indledningsvis heller ikke langt fra Quarto d'Altino til flere dejlige badestrande.

 

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Quarto d'Altino

Hvad siger gæsterne i Quarto d'Altino?

7,8
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 13 anmeldelser