Anmeldelser af B&B Arte e Natura

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af B&B Arte e Natura

Læs personlige anmeldelser af B&B Arte e Natura som ligger i Veneto. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af B&B Arte e Natura. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Bedømmelse af B&B Arte e Natura

Vi blev mødt af den sødeste dame. Hun kunne Italiensk, hvad vi absolut ikke kan, men med få engelske gloser, fik vi formalierne overstået. Hun fandt også den ene brochure efter den anden med ting der var værd at se. Tegnede ind på kort mm. Dette skete til et glas kølig muséerne vin. På værelset stod der ydermere en fl. rødvin. En morgen, hvor det stadig dryppede efter en nat med torden, var hun klar med kort hvor hun tegnede ind, hvor der lå et stort indkøbs center A La Bryggen og Mary i Vejle. Der kunne vi få tiden til at gå i tørvejr. Vi var selv skyld i, hvis vi gik sultne fra morgenbordet. Der var ovenikøbet fuldkorns rugbrød. Det fik et Italiensk par ikke.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2016
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Sød og spændende værtinde

De 2 værelser er forskellige. Det ene har altan, men bad i kælderen. Det andet har badeværelse, men ingen altan. Havde begge værelse haft bad og altan havde det været 5 stjerner, Værtinden gør alt for, at hendes gæster har det godt. Morgenbordet er fantastisk. Vi blev budt på kaffe (og en snak), når vi kom fra udflugter.
Og så var vi så heldige, at vi var de eneste gæster, så vi havde både bad og altan, - så det var 4 STORE stjerner!

Anbefaling til kommende gæster

Tilføjelse til kørsesvejledningen: For at undgå at GPS'en bringer jer på afveje så kør gennem den første rundkørsel med det store Famila-supermarked, fortsæt til den næste med det kæmpestore solur, og følg så kørselsvejledningen.
Der ligger et dejligt trattoria til højre bag kirken og en fremragende restaurant Al Ritrovo i udkanten af Negrar på vej mod Verona.
Snyd ikke jer selv for naturområderne Parco delle Cascate og Ponte di Veja!

B&B Arte e Natura
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed

Negrar er lidt kedelig, men Valpolicella!
 
Selve indkvarteringen på B&B Arte e Natura
Dobbeltværelse Azzurra (inkl. morgenmad)
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
 

Billeder

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2015
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Hjemlig hygge

Værtinden, Maria Terese Faga, giver de logerende en personlig og meget venlig betjening. Lækker morgenmad i hendes hyggelige have med udsigt over den lille by Negrar, med vinmarkerne lige nedenfor. Når vi kom varme og tørstige hjem fra ture, fandt hun lynhurtigt koldt vand med isterninger frem. Der blev gjort rent på værelserne hver dag, og skiftet sengetøj 3 gange på en uge.
Det var også fantastisk at få lov til at se hendes bronzeskulpturer.
Vi var så heldige at være der alene det meste af tiden. Hvis man ikke kender det andet logerende par kunne man godt være lidt generet af, at der var så lydt. Men alt i alt et anbefalelsesværdigt sted.

Anbefaling til kommende gæster

Verona ligger kun 15 min kørsel derfra. Selve byen Negrar er også hyggelig med en del fine, små butikker bl a delikatesser. Man skal give sig tid til at gå på opdagelse for at finde det.
Villa Rizzardi, med smukt parkanlæg, var også et besøg værd.
Ikke langt derfra kunne vi få en stor naturoplevelse, en naturbro der hedder Ponte Veia.

B&B Arte e Natura
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på B&B Arte e Natura
Dobbeltværelse Azzurra (inkl. morgenmad)
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2015
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Afslapning

Opholdet har været fremragende, et dejligt værelse (vi havde det med bad i kælderen), og en dejlig værtinde. Skønt hun ikke taler et ord engelsk forstår vi hinanden udmærket, hun er utroligt hjælpsom, begge aftener vi skulle i opraen (Arena Verona), havde hun sørget for en køletaske og koldt vand. Der er forøvrigt køleskab på værelset, hvilket er en stor fordel i august måned. Morgenbordet er et kapitel for sig, man sidder i hendes dejlige have med udsigt over Negrar, og her disker hun op med kaffe/the, friskpresset appelsinjuice, brød med skinke - ost mm. af bedste italienske kvalitet. Frugt, youghurt, seraleer, croisanter forskellige slags knækbrød.

Anbefaling til kommende gæster

Negrar er en hyggelig by med nogle rigtig gode restauranter. Har man lyst til naturoplevelser, kan det anbefales at køre nordpå, her er der mange dejlige steder. Negrar ligger også i starten af Valpolicellas vinrute, hvis man er interesseret i italiensk vin af den bedre kvalitet.
Endelig er der Arena Verona hvis man interesserer sig for opera, det kan absolut anbefales.

B&B Arte e Natura
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på B&B Arte e Natura
Dobbeltværelse Azzurra (inkl. morgenmad)
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang

ikke til stede, men var ingen mangel.
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2013
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Karin og familiefra Gredstedbro boede på B&B Arte e Natura i Negrar fra d. 12. til d. 15. oktober 2012.

Arte e natura er helt bestemt et besøg værd! Man mødes af en ualmindelig gæstfri værtinde der begejstret og engageret fortæller om områdets mange muligheder, og selv om vi ikke talte samme sprog havde vi mange gode snakke.
Det er ikke sidste gang vi kommer der!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2012
Antal rejsende 3 voksne
Navn
Morten og Annelise fra Søborg boede på B&B Arte e Natura i Negrar fra d. 20. til d. 27. juli 2012.

Fantastisk by uden turister - fantastisk vært. Maria Teresa var lige fra første færd så dejlig og hjælpsom. Værelset var smukt og meget rent - på én uge fik vi skiftet sengetøj 3 gange! Vi var eneste i den uge ud over den første nat - så vi fik både balkon og badeværelse oppe.
Hendes anvisninger i forhold til resturanter og udflugter var virkelig værd at benytte - især det lille osteria bag kirken! Mere autentisk bliver det næppe. Det er lige stedet for livsnydere med hang til gode vandreture, dejlig mad og skøn vin, som os. Maria Teresa gav os køletaske med når vi tog på tur og satte vinglas på værelset da hun opdagede vi nød vin på altanen om aftenen - vores sidste aften kørte hun os endda ud og spise fordi det regnede og vi skulle ca 3,5 km ud til det skønneste spisested også anbefalet af andre - Locanda 800.
Fantastisk sted!! Skøn stemning - dejlig mad. En perfekt aften (og vi er ikke unge, men jævnaldrene med vores værtinde - og forresten hunden Rex og de tre katte så vi kun flygtigt). Vi besøgte flere vinsteder og langt fra alle steder var de særligt imødekommende - MEN hos Fratelli (italiensk for brødrene) Vogadori- tæt på Arte e Natura på strækningen ned af den snoet og stejle vej mod byen. Det var en klasse over! Uden forudbestilling eller noget blev vi modtaget, bænket og fik hele historien om vinen, familien, området - og smagte fantastisk Amarone!!
Som andre har skrevet VÆR FORSIGTIG MED GPS ! Vi blev ledt på afveje under en tur til Monto Baldo ved Gardasøen - op over bjertet af små stejle næsten ufremkommelige veje - og der var klart andre muligheder.
MEN et sted der er værd at besøge og tage turen op på toppen - midtvejs ligger dejligt sted med fantastisk udsigt. OG Venedig - smukt smukt men meget fyldt af turister. Man behøver faktisk ikke bli - alle steder kan nåes med bus eller tog og det fungere perfekt. Nå vi kunne blive ved og ved - Tak for alt - vi vender tilbage.

Billeder

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2012
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Ole og rejsefælle fra Aalborg boede på B&B Arte e Natura i Negrar fra d. 11. til d. 14. september 2011.

Med hensyn til B&B Arte e Natura bør det bemærkes, at det er et hjem med både hund og kat. Har betydning for allergikere. Det er en meget tæt bebyggelse, og noget tyder på, at naboer ikke er helt tilfredse med B&B som nabo - f.eks. en nabo der skulle slå sin mini græsplæne med en osende motorklipper i fem kvarter, så det var umuligt at opholde sig på balkonen. Værtinden er sød og venlig, men holdt fast på, at man ikke kommer indenfor før kl. 18 - og iøvrigt er prisen i overkanten i forhold til andre steder og mogenmaden helt almindelig.

In-Italia's kommentar

Check-in på stedet er fra 18:00 til 20:00, da værtinden har brug for tiden til klargøring af værelser og badeværelser.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Kurt og Alice boede på B&B Arte e Natura i Negrar fra d. 26. august til d. 3. september 2011.

Det kan ikke gøres bedre. Vi fik langt mere end vi forventede, og er klar til moder Teresa, hvis vi skal i dette område en anden gang. Vi vil fortælle venner om vores oplevelse hos Maria Teresa.
Kørevejledningen kan blive bedre, hvis man husker, at kører til rundkørslen ved soluret.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Anne Mette og rejsefælle fra København V boede på B&B Arte e Natura i Negrar fra d. 7. til d. 10. oktober 2010.

Vi havde en dejlig tur og er meget tilfredse med alt!
Det var et dejligt område og Maria Theresa var en virkelig god vært for os. Vi skulle meget tidligt op og afsted den sidste morgen og havde sagt at vi bare ville tage afsted uden morgenmad, så hun ikke skulle op kl 6-men alligevel stod der et lækkert morgenbord klar til os. Meget sødt af hende.
Mht tips så vil vi gerne anbefale en restaurenter som hun fortalte os om. Den var meget autentisk, maden var billig og meget lækker:Tratorria Capriini i Torbe

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2010
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Leif og rejsefælle fra Albertslund boede på B&B Arte e Natura i Negrar fra d. 19. til d. 22. juli 2010.

Arte et Natura er egentlig et godt opholdssted, selvom vi først tænkte: skal vi nu bo i et lille parcelhus og ikke ude på det åbne land.
Men værtinden er meget flink og hjælpsom med forslag og oplysninger og morgenmaden er overdådig.

Udsigten er flot fra haven og bagved gik vi nogen rigtig flotte ture op i vinmarkerne, bjergene og skoven. Negrar er jo nærmest centrum i valpolicella vinområdet så vi smagte en del amaronevin i de talrige ”Cantinas”. Lige noget for os. Verona er en smuk by, absolut et besøg værd, især den romerske arena. Her opføres opera næsten hver aften, lige noget for operaelskere, men vi havde det svært med tiden – kun 3 dage. Endelig kan man køre ud til Gardasøen og opleve den.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2010
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Rita og Bertil fra Esbjerg boede på B&B Arte e Natura i Negrar fra d. 24. juni til d. 1. juli 2010.

Vi ankom til Negrar den 24/6. til vores bed and brekfast og blev modtaget med åbne arme. Det viste sig at være en rigtig god oplevelse. Maria Teresa Faga var nærmest som en mor for os. Alt var rent og pænt. Værelset fint, med en glimrende seng og badeværelse, med alt hvad dertil hører. Oven i købet en fantastisk udsigt udover landskabet fra terrassen. Morgenmaden super, nærmest overdådig, meget mere end vi kunne sætte till livs, varieret og med masser af frugt, som vi sætter meget pris på. Maria Teresa var meget omsorgsfuld.

Vi besøgte nogle vingårde i området og fik masser af gode oplevelser. Vi var ligeledes i et par af naturområderne på anbefaling af vores værtinde. Pragtfuld natur og skønne vandringer.

En dejlig ferie, kun positive indtryk af både byen, området og Italienerne. Vi forlod Negrar igen den 1. juli.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2010
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Ernestina B&B

Miane, Veneto

Dalla Rosa Alda

San Giorgio di Valpolicella, Veneto

Parc Hotel Gritti

Bardolino, Veneto

Anbefalinger til dig

Hotel Panorama

Torri del Benaco, Veneto

Ernestina B&B

Miane, Veneto

Populært i Veneto

search map