Ferie i Marostica
Marostica er en lille, charmerende by, beliggende i smukke naturomgivelser, i det centrale Veneto. I overskuelig køreafstand herfra finder du spektakulære kulturbyer som Vicenza (35 km), Padova (65 km) og Venedig (95 km).
![]() ![]() Marostica har et hyggeligt historisk centrum. Det mest kendte monument er byens borg ’Castello Inferiore’ fra 1300-tallet. En flot middelalderborg, med en dejlig, åben plads foran. Pladsen hedder ’Piazza Castello’ eller ’Piazza degli Scacchi’. ’Scacchi’ betyder skak, og netop skakspillet er Marosticas mest kendte varemærke. Hvert andet år (de lige årstal) spiller man i september måned skak på pladsen, med levende mennesker som brikker! Traditionen stammer fra tiden lige efter 1. Verdenskrig, hvor Marosticas indbyggere indførte den. ![]()
![]() Efterfølgende, efter 2. Verdenskrig, skrev komedieforfatteren Vucetich Mirko et skuespil om 2 adelsmænd, der i 1400-tallet forelskede sig i den samme kvinde (Lionora), og som udfordrede hinanden i skak på ’Piazza degli Scacchi’ for at afgøre, hvem der skulle have hende. Denne fiktive fortælling danner i dag rammen om skakspillet på pladsen foran ’Castello Inferior’. Marostica er et glimrende udgangspunkt for udflugter til Venetos kultur – og kunstbyer, og også for udflugter ud i den dejlige natur man også finder på disse kanter.
For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
|