|
Bestil nu og betal senere! Hotel Laura Christina ligger i en olivenlund i udkanten af Malcesine blot 800 meter fra centrum, og ca. 200 meter fra Gardasøen. Man kommer til hotellet ad en lille smal og forholdsvis stejl vej, og der er gode parkeringsmuligheder. Man kan nemt gå til centrum af Malcesine, og det meste af turen kan gøres på den smukke panoramasti langs søen.
Reservér dit hotel eller feriebolig nu - og vent 4 dage med at betale første rate! Læs mere ![]()
![]() Hotellet blev bygget i 70´erne af familien Nicolodi, som stadig ejer det, og står for den daglige drift. Indretningen af hotellet bærer præg af den tid det er bygget i. Dette betyder, at der er ret lavt ...til loftet, møblerne er holdt i træ og tunge sofaarrangementer, hvilket godt kan få den ellers meget store reception og lobby til at føles lille. Læs mere om Hotel Laura Christina
![]() ![]() Foruden den søde og meget hjælpsomme receptionist Elena, møder man ofte Signora Nicolodi i receptionen. Hun er tidligere latinlærer, hvilket til tider godt kan fornemmes i hendes lidt "firkantede" optræden. Stedet er populært med mange stamgæster, hvoraf en del er grupper, som kommer tilbage år efter år. Dette gør, at der holdes fast i traditionen om dans og musik en gang om ugen. Så hvis man er til et hotel uden for meget nymodens pjat er dette lige stedet. ![]()
![]() Hotellet ligger højt, og fra de fælles opholdsrum og den udendørs terrasse, er der en rigtig god udsigt over søen, som dog brydes af de mange søjlecypresser og øvrig beplantning i området. Der er en udendørs- og indendørs swimmingpool (indendørs bassin kun åbent i de kolde måneder), terrasse og have, tennisbaner mod betaling - (ketcher og bolde skal medbringes) og parkering. Indvendigt findes den meget store reception og lobby, bar, restaurant samt et lille fitnesscenter. ![]()
![]() Der er to forskellige værelsestyper og alle har telefon, satellit TV, balkon eller terrasse, som kan være fælles med naboværelset, samt bad med bruser og hårtørrer. Superior værelser er lidt større og har også værdiboks. I nogle ganske få af superiorværelserne er det muligt at bestille aircondition mod tillæg (som bestilles hjemmefra og betales på stedet), lige som der er mulighed for opredning til max. to ekstra personer. Fire af hotellets værelser ligger i et lille annex, og her er stilen udpræget østrigsk.
For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
|
||||||||||||||||||||||||