Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
   
Send til en ven
Bookmark and Share


Alle kender Venedig, - men de færreste kender Lido di Venezia, en ca. 12 km lang og 500 m bred ø, som ligger blot 10 min sejlads fra Markuspladsen, og som adskiller lagunen fra havet.

Når man nævner Vendigs Lido, tror de fleste, at man mener Lido di Jesolo, men det er to helt forskellige verdener der tales om. Lido di Venezia minder om Venedig med små kanaler og gamle smukke villaer. Forskellen er blot, at villaerne på øen er omgivet af grønne haver, lige som der blot er få meter til de lange sandstrande og havet.

Lido di Venezia har været venezianernes foretrukne sommeropholdssted i generationer, og er det stadig. Luften på Lidoen er væsentlig bedre end i centrum, idet der næsten altid blæser en stille brise, samtidig med at der er rigtig god plads og meget få turister. Derfor er Lido di Venezia et oplagt udgangspunkt for en uforglemmelig ferie i Venedig, ikke mindst i sommerperioden.


I mange år lå Venedigs berømte casino på øen, men det er nu flyttet til Canale Grande i centrum. I stedet bruger man nu bygningerne til den verdensberømte filmfestival, som afholdes hvert år i september. I denne periode er de fleste hoteller booket flere år frem, - så her skal man altså ikke gøre sig de store forhåbninger om at kunne få plads.
Lido di Venezia huser også en af Italiens bedre golfbaner, hvilket gør det muligt, at lave en kombination af storbyferie, golfferie og badeferie.
Fra havnen har man det smukkest tænkelige kig mod Venedig centrum og Markuskirkens campanile, og turen over lagunen i morgendis eller mens solen går ned, er helt uforglemmelig.
Restauranterne på Lido di Venezia er også i en klasse for sig, ihvertfald hvis man sammenligner med udbudet i centrum. Dette gælder både kvalitet, men også priserne, som er ca. de halve.
En anden fordel ved Lidoen er, at man kan tage sin bil med. Der sejler bilfærger fra parkeringsøen Tronchetto, lige som øen er forbundet både med lufthavnen, centrum og de to parkeringsøer Piazzale Roma og Tronchetto med vandsporvogn flere gange i timen. Den hurtigste forbindelse mellem Lido di Venezia og Markuspladsen tager blot 10 minutter, mens den almindelige vaporetto tager ca. 20 minutter. Da der også sejler vaporettoer om natten, er man aldrig afskåret fra omverdenen, hvis man vælger at holde sin ferie på Lido di Venezia.




For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Veneto
Lido di Venezia - Veneto
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Lido di Venezia
  • fra København: 1633 km
  • fra Oslo: 2182 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!
EmediateAd