Hotel i Lido di Jesolo i Veneto

Le Soleil Hotel

Pris fra pr. pers.
Vandland i nærheden af hotellet hvis nu stranden skal udskiftes Wellness område Wellness område Wellness område Eksempel på standard værelse Eksempel på standard værelse Eksempel på superior værelse Eksempel på suite
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

En gæstfri stemning

Hvis du går rundt med det indtryk, at du på Lido di Jesolo kun kan finde gammeldags hoteller med et lavt kvalitetsniveau, så kan vi glæde dig med, at du tager helt fejl. Hotel le Soleil er et stilfuldt, 4-stjernet hotel, som blev fuldt renoveret i 2015. Friskheden på de nyrenoverede værelser og de velvalgte, fine farver får dig straks til at føle dig velkommen og godt tilpas.

Le Soleil Hotel ligger på stranden og ved siden af Piazza Aurora i Porto di Piave, Vecchia, lige ved gågaden med alle slags butikker, trattoriaer og små barer. Her befinder du dig midt i begivenhederne på Lido di Jesolo. Venedigs Marco Polo Lufthavn er kun 35 km. væk. At bo på Lido di Jesolo og tage på en dagstur til Venedig vil give dig det bedste af begge verdener. Romantik i en gondol i løbet af dagen, og tilbage til stranden og mærke sandet mellem tæerne om aftenen.

Du behøver ikke at forlade hotellet

Her er ikke lagt op til, at du kommer til at kede dig, og det samme gælder din partner og din familie. Hotellet byder på to udendørs swimmingpools (en af dem er opvarmet, og har jacuzzi og børnepool) og lige for dine fødder har du en meget lang sandstrand.

Rundt om pools'ene finder du en dejlig, stor have med overdækkede terrasser. Her kan du finde et sted på en liggestol under en parasol, hvor du kan nyde en god bogs selskab eller bare slappe af. Le Soleil Hotel giver dig mulighed for at være doven på den gode måde. Nap en kølig forfriskning eller snack ved poolbaren, og søg mod stedets restaurant om aftenen, hvor du kan nyde italienske retter. Før sengetid kan du tage en godnat-drink i loungebaren.

Wellness med havudsigt

Til de lidt køligere dage uden for sæsonen, eller bare, når du trænger til ekstra forkælelse, kan du besøge det komplette SPA og wellnesscenter på sjette sal, hvorfra der er en flot udsigt over Adriaterhavet. Her har du mulighed for maksimal velvære med lækre behandlinger til krop og ansigt, massager mv., samt sauna og tyrkisk bad.

Godt at vide om Le Soleil Hotel

Ved receptionen kan du låne gratis cykler. Der er gratis Wi-Fi på hele hotellet, inklusive værelserne.

På stranden foran hotellet kan du leje liggestole og parasoller mod et gebyr.

Hvis der er noget, du ønsker at se eller opleve, mens du er på ferie, så spørg endelig i receptionen. Området byder på mange muligheder.

Friske og lyse værelser

Hotellet har 174 friske og lyse værelser, hvor møblementet er pænt og holdt i behagelige pastelfarver. Alle værelser har balkon, nogle med delvis eller fuld havudsigt, og et badeværelse med bruser og hårtørrer. Der er forskellige typer værelser, og hvor stort, dit værelse er, afhænger af, hvilken type, du vælger.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Hotel Garden Sea

Caorle, Veneto

Hotel Bibione Palace

Bibione, Veneto

Hotel Mediterranee

Bibione, Veneto

Anbefalinger til dig

Residence i Piastroni

Monteverdi Marittimo , Toscana

Hotel Ariston

Taormina, Sicilien

Residence Villa Casale

Ravello, Campania

search map