Hotel i Lido di Jesolo i Veneto

Hotel Colombo

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Tæt på stranden og med fantastisk udsigt

Det siges, at Hotel Colombo er det bedste hotel på Lido di Jesolo. Det er selvfølgelig svært at sige, da den slags i høj grad er et spørgsmål om smag og behag. Men du kan være sikker på, at fra hotellets tagterrasse har du den bedst tænkelige udsigt over Lido di Jesolo og naturligvis kystlinjen. Hotellet er familiedrevet, og har eksisteret siden 1966. Det er stadig den samme familie, der driver det, så de kan i år (2016) fejre 50 år med gæstfrihed og god service.

Selvom Hotel Colombo ikke ligger direkte på stranden, som så mange andre hoteller på Lido di Jesolo, er der ikke langt at gå, før du står med sand mellem tæerne. Faktisk skal du ikke gå flere end ca. 150 skridt - så er du klar til at lægge dig på den gyldne sandstrand, der strækker sig mere end 6 km. Meget tæt på hotellet finder du dets private sektion af stranden, hvor du har en liggestol og en parasol til din rådighed inden for sæsonen. Hvis du har lyst til en dagstur til Venedig, skal du bare tage båden eller bussen; begge ca. 500 m. fra hotellet. Så er der ikke længe til du befinder dig i den sagnomspundne by. Der er også andre muligheder for udflugter i nærområdet, f.eks. en cykeltur til Lido di Jesolos smukke, grønne bagland.

Liv, glade dage og restauranter et stenkast væk

Lido di Jesolos livlige centrum ligger lige rundt om hjørnet, og boulevarden (bilfri) Via Bafilé ligger ca. 150 m. fra hotellet. Butikker, restauranter og barer er også kun få minutters gang væk. Hvis du ikke har lyst til at gå ud, og ønsker at spise på hotellet, finder du også her en ganske udmærket restaurant. Du kan vælge fra a la carte-menuen eller spise i buffet-restauranten, hvis du har booket et ophold med halvpension. Om morgenen kan du glæde dig til at starte dagen med en stor, amerikansk morgenmadsbuffet i morgenmadssalen. I receptionen kan du leje cykler, og hvis du har lyst til at spille tennis eller kaste dig ud i andre aktiviteter, er de glade for at hjælpe dig.

Tagterrassen er en lille juvel

Den del af hotellet, de fleste gæster sætter størst pris på, er tagterrassen. Ud over poolen og soldækket rundt om den, finder du liggestole og parasoller. Med andre ord et dejligt sted at slappe af og genvinde energien. Hvis du føler trang til en lille snack, er her også en snackbar, så du behøver ikke at gå nedenunder for at købe et lettere måltid.

Hotel Colombo har i nogle år gjort noget ekstra for par, der kan lide at forkæle sig selv. På taget finder du derfor også et komplet og dejligt wellnesscenter, hvor du blandt andet kan benytte: Afslapningsrum, tyrkisk dampbad, sauna, udendørs jacuzzi og et udendørs område, hvor du kan slappe af og læse. Herfra kan du nyde den skønne udsigt, mens du læser eller taler med din rejsepartner.

Når du har været en tur igennem wellnessafdelingen og føler dig helt afslappet og veltilpas, er det måske tid til en cocktail fra baren. Mon ikke, du kommer til at sove godt?

Lyse og farverige værelser

I alt tilbyder hotellet 78 værelser, og alle er elegante og indrettet med lyse farver. Alle værelser er renoveret, bortset fra standardværelserne. De har alle følgende faciliteter: Aircondition, privat badeværelse med bruser, satellit-tv, telefon, privat balkon og pengeboks.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Hotel Miami & Mini Miami

Lido di Jesolo, Veneto

Hotel Brioni Mare

Lido di Jesolo, Veneto

Hotel Bolivar

Lido di Jesolo, Veneto

Anbefalinger til dig

Ristoro del Cavaliere

Piazza al Serchio, Toscana

Residence Le Saline

Borgio Verezzi, Ligurien

Residence Il Borgo della Rovere

San Bartolomeo al Mare, Ligurien

Populært i Veneto

search map