Hotel i Lido di Jesolo i Veneto

Hotel Brioni Mare

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Masser af aktiviteter at vælge imellem

Lido di Jesolo er den perfekte rejsedestination, hvis du vil have en ferie med sandstrand, sol og vand. Her kan alle slappe af og gøre, som de har lyst til, og her er ikke lagt op til, at du eller din familie skal kede sig. Tværtimod. Uanset, om du rejser som af par eller med familien, vil du nyde den afslappede stemning og den gæstfrie atmosfære. For familier med børn er her masser af underholdning: Du bor ikke langt fra Jeslolandia (en forlystelsespark), og akvariet samt vandlandet Aqualandia, hvor der er vandrutschebaner mm., ligger også lige i nærheden.

De voksne skal heller ikke kede sig i ferien, og er du til vandsport, er du kommet til rette sted. Du kan også spille golf eller køre go-cart, eller hvad med en kulturel dagstur til vidunderlige Venedig? Dertil kan du komme efter blot 50 minutters rejse med bus og båd.

Nyd livet på tagterrassen

Hotel Brioni er et af de ældre hoteller på Lido di Jesolo, og ligger blot 25 meter fra stranden. Her kan du generelt nyde godt af et pænt niveau af komfort og service, selvom interiøret på hotellet er en smule gammeldags. Det bedste ved hotellet er tagterrassen, hvor du kan slappe af i jacuzzi'en, mens du kigger ud over Lido di Jesolo og kystlinjen. I højsæsonen er Lido'en et travlt sted, og hvis du ønsker at trække dig lidt tilbage og være lidt mere for dig selv, end du er på stranden, er jacuzzi'en på taget stedet for dig (tjek med receptionen, hvornår den er ledig).

Stor morgenmadsbuffet

Ingen bade- og afslapningsferie er komplet uden en lækker hotelmorgenmad, og det får du her. Den store buffet giver dig lidt af hvert at vælge imellem, både varme og kolde retter og drikkevarer. Så når du går fra morgenmadsrestauranten, er du godt tanket op med energi til den dejlige dag, der venter dig.

Spis middag på hotellet eller rundt om hjørnet

Det er ikke kun til morgenmad, du kan glæde dig til en stor, varieret buffet. Det gælder også for aftensmåltidet, hvor du igen har et stort udvalg af forskellige madvarer i buffeten på hotellets restaurant. Hvis du gerne vil spise middag med a la carte-menu, er der masser af spisesteder lige rundt om hjørnet, der tilbyder dette.

Godt at vide om Hotel Brioni Mare

Hotellet tilbyder dig en liggestol og en parasol på stranden, hvis du rejser inden for sæsonen. Det er dog efter princippet "først til mølle", så hvis du planlægger at tilbringe en dag på stranden, er det en god idé at komme relativt tidligt, da alle liggestole ellers kan være optaget.

Hvis du ikke er så meget til sand, kan du benytte hotellets pool, hvor du også finder liggestole og parasoller rundt om. Tæt ved poolen finder du en bar, hvor du kan forsyne dig med kølige forfriskninger i løbet af dagen.

Er du den aktive type, kan du bruge Hotel Brioni Mares fitnessrum. Her er desuden mulighed for at leje cykler, så du kan komme ud og udforske Lido di Jesolos flotte, grønne landskab, som du finder, når du bevæger dig lidt væk fra kysten.

Du bor midt i det hele

Fra hotellet tager det dig kun nogle få minutters gang, før du når til et af Lido di Jesolos livlige centre, hvor der ikke er adgang for biler. Et skønt sted at slentre i dit eget tempo, mens du beslutter dig for, om du vil smutte ind på en bar og nyde en kølig drink, spise lidt på en restaurant eller købe dig en lækker, italiensk is i en af de mange isbutikker. Her er naturligvis også masser af muligheder for shopping.

Gammeldags men behagelige værelser

Hotel Brioni Mare har 95 værelser, som er gammeldags dekoreret. Nogle værelser er blevet renoveret, men de fleste har stadig renoveringen foran sig. Du kan vælge imellem dobbeltværelser og 3-sengs værelser.

De fleste værelser har balkon (nogle med havudsigt; andre med udsigt over landskabet bagtil), aircondition, satellit-tv, pengeboks, køleskab, gratis Wi-Fi og privat badeværelse med bruser.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Hotel Corallo

Bibione, Veneto

Palace Hotel Regina

Bibione, Veneto

Hotel Garden Sea

Caorle, Veneto

Anbefalinger til dig

La Cecinella

Cecina Mare, Toscana

Villa Giada

Imperia, Ligurien

Residence Mediterraneo

Diano Marina, Ligurien

Populært i Veneto

Residence Liana

Torri del Benaco

Valbella

Bibione

search map