Rejser til Caorle Lido Altanea

Lido Altanea - ideelt til en badeferie med familien

Caorle Lido Altanea ligger lige udenfor den lille pittoreske by Caorle. Her kommer sol- og badeglade børnefamilier i sommerhalvåret for at nyde de gode sandstrande og børnevenlige forhold.

Lido Altanea er et hyggeligt ferieresort som ligger lige syd for den pittoreske lille by Caorle. På det store grønne område ligger flere bygninger med lejligheder og et par hoteller. Du har alle tænkelige bekvemmeligheder her til en god ferie. Her er en lille dagligvarebutik, mindre butikker, barer, kiosk og tobakshandel, restauranter, isbarer, vaskeri mm. Og i sommerhalvåret er der et væld af aktiviteter for børnene; Tennis, fodbold, volleyball og basket, og er du golfinteresseret ligger den store golfbane Pra delle Torri lige ved siden af.

Her råder en dejlig afslappet atmosfære

Lido Altanea er til dig der rejser med børn og ønsker en god bolig med nem adgang til alt. Havet og sandstranden ligger lige udenfor døren - I skal ikke engang over en vej. Her er desuden et minitog som kører jer allevegne hen på området. Specielt godt når man skal hjem efter dagens indkøb.

Du bor tæt på velkendte Caorle

Caorle ligger 7,5 km væk og tager blot 10 min i bil. Har du din cykel med eller lejer en på stedet, kan I cykle der til via Porto Santa Margherita, I krydser floden Livenza med en lille trækpram. Alternativt kan I tage bussen, som stopper lige ved resortet. Billetter købes i kiosken på området.

Læs mere om ferie i Caorle



Hotel, villa eller ferielejlighed?

Er du på udkig efter den perfekte feriebolig i Lido Altanea? Så brug søgemaskinen lige her på siden, hvor du finder et bredt udvalg af håndplukkede hoteller, villaer og ferielejligheder i og omkring den hyggelige by på den indbydende Adriaterhavskyst. Her er noget for enhverv smag.

Du skal blot angive de ønskede datoer og antal personer for at få en oversigt over de tilgængelige ferieboliger  i din ferieperiode. Det er en nem og hurtig måde at finde den perfekte ferie næste drømmeferie i Italien.

Brug lidt tid på at læse beskrivelserne af de enkelte boliger. Billeder og tekst er til for at hjælpe dig med at træffe det rigtige valg.

Transport

Nærmeste lufthavn til Lido Altanea er Venedig Marco Polo Lufthavn. Der er dog heller ikke langt til lufthavnen ved Treviso.

I de fleste tilfælde vil billeje være den nemmeste måde at komme hurtigt videre fra lufthavnen til ferieboligen. Desuden gør en lejebil det lettere at komme omkring til regionens mange seværdigheder i løbet af ferien. Sidst men ikke mindst får du så også lettere ved at følge pludselige indskydelser og kan nemmere udforske de mere ukendte perler i området.

Planlægger du at køre fra Danmark, skal du regne med en tur på godt 1.600 km. En overkommelig tur, men hav dog med i planlægningen, at vejene ned gennem Europa særligt midt på sommeren kan være meget trafikeret.

Læs vores tips til en kør-selv ferie i Italien

Restauranter og shopping

I et moderne ferieområde som Lido Altanea er der naturligvis et passende udvalg af restauranter, caféer og pizzeriaer i Lido Altanea. Til dessert kan det anbefales at lægge veje forbi en af is-barerne og nyde et fristende stort udvalg af lækre is.

Der er ikke langt til forretninger, hvor man kan købe de daglige fornødenheder - herunder et apotek.

Udflugter fra Lido Altanea

Skal hele ferien ikke bruges med afslapning på stranden, er der udover de mange aktivitetsmuligheder i Lido Altanea også mange spændende udflugtsmuligheder at vælge imellem.

Cykel for eksempel en tur til den charmerende naboby Caorle, som ligger inden for kort afstand. Denne lille kystby har et hyggeligt centrum med smalle gader og en flot strandpromenade. Her findes også et rigt udvalg af butikker og restauranter en høj kvalitet.

Du bor desuden godt placeret for at tage på dagsture til nogle af regionens mange interessante byer som for eksempel Treviso, Padova og ikke mindst Venedig.

En dag i den romantiske kanalby, Venedig, kan for eksempel varmt anbefales. Selvom her kan være mange turister, er der gode muligheder for at opleve byens atmosfære, hvis man søger lidt væk fra de mest besøgte pladser og seværdigheder. Søg ned i sidegaderne og oplev en anden mere uberørt by og du vil forstå, hvorfor folk vender tilbage hertil igen og igen.

Lokale links

Det lokale turistkontor i Carole finder du her

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Caorle Lido Altanea