Bilferie og Kør-selv-ferie til Gardasøen

Kør selv til Gardasøen med Escapeaway

Tag med Escapeaway på en dejlig kør-selv-ferie til Gardasøen - moderen til den ægte italienske bilferie. Nyd de imponerende panoramaer og smalle veje - og så varmen!

Gardasøen, som ligger mellem Venedig og Milano, er en klassisk rejsedestination i Italien, og det er der mange gode grunde til: Søen, der er omgivet af behagelige, små badebyer, er Italiens største, og den ligger uforligneligt naturskønt placeret for foden af den mægtige bjergkæde, Dolomitterne. På en kør-selv-ferie med Escapeaway ved Gardasøen bestemmer du selv, hvordan din rejse skal skrues sammen, og du kan i ro og mag køre fra by til by og opleve den store variation, der kendetegner søen og dens bredder.

Oplev Gardasøens magi på din egen kør-selv-ferie

Kunstnere, forfattere, politikere, sangere, skuespillere og rigmænd – og tusinder og atter tusinder helt almindelige feriegæster har igennem århundreder erklæret deres uforbeholdne kærlighed til Gardasøen.

Når du lader bilen stå og giver dig god tid til at beundre søens dramatiske skønhed mellem vilde, stejle bjergskråninger eller blide, frodige bakker, vil du forstå dem. Din kærlighed til Gardasøen, som er over 50 kilometer lang og 346 meter dyb på sit dybeste sted, vil ikke blive mindre, når du lader din krop glide igennem det kølige, grønne vand og får en tiltrængt dukkert efter en lang køretur.

Allerede den romerske poet Catul, der levede fra cirka 84 til cirka 54 før Kristi fødsel, var dybt forelsket i dette område af Italien, og mange århundreder senere gjorde den amerikanske forfatter Ezra Pound og den græske operasangerinde Maria Callas ham åndeligt selskab. Maria Callas elskede at trække sig tilbage fra rampelyset og slappe af i sin villa i den charmerende og historiske badeby Sirmione ved Gardasøen.

I Sirmione kan du møde fortiden

Vi er ikke i tvivl om, at du og din familie også vil holde af Sirmione, som er et spændende sted at udforske, fyldt med slående naturskønhed og en rig historie. Sirmione, der ligger ved Gardasøens sydkyst, er blandt andet kendetegnet ved sine brostensgader, sit slot fra 1300-tallet og de såkaldte ”Grotte di Catullo” (Catuls grotter). Trods navnet er ”Grotte di Catullo” faktisk ikke grotter, men den vigtigste arkæologiske udgravning fra romersk tid i Norditalien: En kæmpemæssig romersk villa, guddommeligt smukt placeret ved søbredden.

Navnet ”Catuls grotter” skyldes, at de oprindelige opdagelsesrejsende fra Venedig troede, at de gamle konstruktioner var naturlige grotter. Det er gåturen værd at vandre i et roligt tempo fra Sirmiones historiske centrum ud til enden af den halvø, byen ligger på. Her kan du snildt bruge et par timer på at drømme dig tilbage til romersk tid, mens du beundrer de storslåede ruiner af den klassiske villa.

I Sirmione kan du, ud over at dykke ned i historien, snildt stille bilen og slappe af i et par dage. Husk at nyde godt af byens mange lækre spabade.

Muligheder for aktiviteter på din bilferie til Gardasøen

Gardasøen er ikke kun historie, skønhed og afslapning. Her er også rig lejlighed for at holde aktiv ferie, hvor du for eksempel kan dyrke diverse former for vandsport. Søens usædvanlige størrelse og uspolerede, naturlige omgivelser gør, at mulighederne næsten er uendelige, og især den nordlige del af Gardasøen lægger op til mange underholdende beskæftigelser med naturen som afsæt:

- Sejlsport
- Surfing - både kitesurfing og vindsurfing
- Cykelture på mountainbike
- Vandreture
- Klatring og meget mere

Gardasøen er et perfekt sted at kombinere din kør-selv-ferie med andre aktive ferieformer, som er sjove for hele familien.

Gardasøen har charme i både nord og syd

En kør-selv-ferie giver dig en unik mulighed for at opleve det hele på kort tid. Der er visse forskelle på den sydlige og den nordlige del af Gardasøen, og når du holder ferie i bil, kan du frit udforske begge områder i dit eget tempo. Den nordlige del af Gardasøen er smal og omgivet af stejle bjergskråninger, hvor den sydlige del er bredere og omgivet af blidere, rullende bakker. Det er ved den sydlige del af Gardasøen, du kan være mest sikker på et varmt klima, da den nordlige del ofte bliver afkølet af en vind, der ruller ned fra Dolomitterne først på eftermiddagen.

Lidt kulde om eftermiddagen bør dog ikke afskrække dig fra for eksempel at slå et smut forbi Riva, Gardasøens nordligste by. Her vil de dramatisk smukke omgivelser tage vejret fra dig, og hvis du kan løsrive dit blik fra Dolomitterne, der synes at komme væltende ned over dig, er her også historiske seværdigheder at opleve – eksempelvis Torre Apponale, et højt klokketårn fra 1200-tallet. Tårnet troner selvsikkert på Piazza III Novembre, som udgør byens travle og hyggelige hjerte.

Riva har desuden perfekte vindforhold, hvis du skulle have lyst til at kaste dig over surfing på din kør-selv-ferie.

Nyd badelivet i charmerende Bardolino

Badebyen Bardolino, som ligger på Gardasøens sydøstkyst – også kendt som Gardasøens olivenkyst – er en favorit blandt mange rejsende. Denne afslappede resortby ligger kort tids kørsel syd for Garda by, og her vil du med fordel kunne holde nogle dages behagelig pause fra din kørsel.

Bardolino er kendt for at være et særdeles skønt sted at opholde sig, hvor såvel den venlige lokalbefolkning som den lette, velsmagende rødvin, der dyrkes lokalt, er med til at sætte dig i glad feriestemning. Hvis du er vild med den lokale rødvin, så besøg det lille, men informative vin-museum, mens du er her.
Som i de fleste andre byer omkring Gardasøen kan du også i Bardolino opleve rester fra Italiens storslåede historie. Bardolino har to kirker bygget i den særlige rundbuestil, som er værd at besøge.

I den ene, Chiesa di San Severo, kan du se nogle falmede, men smukke freskoer, herunder uhyggelige scener fra Apokalypsen - jordens undergang ifølge Bibelen. Den anden kirke er den bedårende og simple Pieve di San Zeno, som blev bygget helt tilbage i det 9. århundrede. Her kan du også opleve rester af interessante freskoer.

I Bardolino kan du koble helt af på byens mange dejlige strande. Der findes både private og offentlige strande i Bardolino, hvoraf en stor del er særdeles velegnede til familier med børn. Der er et stort udvalg af barer, restauranter og caféer ved den centralt beliggende Lido Cisano, hvor du finder en offentlig strand med græs og sten.

Se frem til en udsøgt italiensk oplevelse med dig selv som rejseleder, når du og din familie tager på kør-selv-ferie ved Gardasøen med Escapeaway.

>>> Se mere information om kør-selv-ferie og bilferie i Italien her.
>>> Se mere information om hoteller ved Gardasøen her.

>> Læs mere om kør-selv-ferie

Kort over Gardasøen

Populære hoteller ved Gardasøen

Italien, Norditalien, Veneto, Garda
8,9
Meget godt
460 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 35 km
  • Nærmeste strand: ca. 20 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Norditalien, Trentino-Sydtyrol, Riva del Garda
8,9
Meget godt
409 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 84 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Norditalien, Lombardiet, Gargnano
9,0
Fabelagtigt
1484 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 90 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi